Debat

Mit hjem er mit slot

DEBAT: Med vores bolig signalerer vi, hvem vi er. Men man begrænser sine handlemuligheder, om man så vælger, at "slottet" skal være til leje eller eje. Man kan derfor ikke opnå det bedste af alle verdener i én bolig, skriver Torben Christensen, adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Foto: Sten Wrem / Ejendomsforeningen Danmark
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selv om man en gang imellem i den politiske debat kan få det modsatte indtryk, så er boligens pris kun en lille del af den beslutning, vi tager, når vi skal vælge en bolig.

Torben Christensen
Adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark
Fakta
Læs Torben Christensens tidligere debatindlæg, "Den kroniske skyld" her
Fakta
Bland dig
Vil du også deltage i debatten på Altinget | Bolig? Send dit indspark til [email protected]
Af Torben Christensen
Administrerende direktør, Ejendomsforeningen Danmark

At overskriften på mit debatindlæg denne gang henviser til et godt gammelt engelsk ordsprog, er ingen tilfældighed. Hjemmet er rammen om hovedparten af vores liv. Det skaber sikkerhed, tryghed og velvære. Vi hygger os i vores hjem, og vi udsmykker det med nips, plakater og malerier. Og med møbler, lamper og puder. Vi giver det farver og dufte. For det er vores private slot.

Med vores bolig signalerer vi, hvem vi er. Det har betydning for langt de fleste af os, hvilken indretning og stand vores hjem har. Vi sender en masse signaler om os selv med vores hjem. Til familie, venner og kollegaer. Se bare de mange, meget populære livsstilsprogrammer om boliger i tv. Vi kan lide at komme inden for i andres hjem.

Mange elementer i boligvalget
Selv om man en gang imellem i den politiske debat kan få det modsatte indtryk, så er boligens pris kun en lille del af den beslutning, vi tager, når vi skal vælge en bolig. Valg af bolig er i meget høj grad et spørgsmål om holdninger, værdier, praktiske hensyn, følelser, smag og ikke mindst miljø. Ligger boligen det rigtige sted og har den en indretning og kvalitet, der passer mig og min familie?

Smag og behov er som bekendt forskellige. Jeg bor selv i en lille by, ikke langt fra Købehavn, men vi bor dog på landet. Jeg bor i et helt almindeligt parcelhus, hvor jeg kan se marker og heste, når jeg kører hjem fra arbejde. Jeg er dog glad for, at jeg ikke skal passe hverken markerne eller hestene.

Min kollega på kontoret bor i centrum af København. I cykelafstand fra arbejdet og kun nogle få meter fra nærmeste pizzeria. Han prioriterer nærheden til byens sociale liv og de mange tilbud højt, og han finder derfor dækning for hans og familiens behov i en lejlighed på 4. sal.

Basiskrav skal indfries
Hvad der umiddelbart kunne se ud som forskellige løsninger på boligbehovet, dækker dog over et fælles og basalt krav. Rammerne om familiens liv skal være i orden. En moderne familie efterspørger visse faciliteter i lejligheden, som skal være til stede uanset det konkrete boligvalg.

Boligen skal have et rummeligt køkken med komfur, mikroovn, opvaskemaskine og køl/frys. Vi vil også have en internetforbindelse og den store tv-pakke. Et badeværelse, hvor man ikke på forhånd skal vælge, om man vil gå forlæns eller baglæns ind. En pæn og godt vedligeholdt ejendom med nye vinduer, et moderne varmesystem og mere end én stikkontakt i hvert rum.

Eje eller leje?
Ejer du selv din bolig, så bestemmer du selv. Du kan indrette køkkenet i fransk bondestil, amerikansk hightech-stil eller afrikansk stammestil, helt som du lyster. Kun din pengepung sætter grænsen. Selv om det i øvrigt er en god idé at tænke på, at du måske en dag skal sælge boligen, hvor alt for anderledes løsninger kan koste et afslag i prisen. Men du har friheden til at lave din bolig om, så den lige præcis passer til dine behov.

Bor du til leje, har du ikke automatisk samme ret til at bestemme over boligens indretning. Der er en anden, der har betalt for din bolig, og du betaler kun for retten til at bo i de rammer, som du får stillet til rådighed. Du kan som regel selv vælge farverne på væggen og selvfølgelig møblerne og gardinerne. Men badeværelsets størrelse, køkkenets og de tekniske installationers placering og stand er besluttet på forhånd. Til gengæld skal du ikke låne flere millioner kroner til at købe din bolig, og du har friheden til at flytte, når du har lyst, uden at tænke på at skulle sælge et hus eller en lejlighed, og hvordan det nu vil gå med det.

Så uanset om du er til det ene eller det andet, så har det sine fordele og ulemper. Men du begrænser også med dine valg helt naturligt dine handlemuligheder. Det bedste af alle verdener kan man desværre ikke opnå i én bolig - i hvert fald ikke i denne verden.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Christensen

Bestyrelsens senior rådgiver, Camelot Europe
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1985)

0:000:00