Rapport: Midlertidige byrum styrker fællesskabet i byer

KORT NYT: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har lavet en ny rapport, der kommer med eksempler og gode råd til, hvordan borgerinddragelse og midlertidig anvendelse styrker byudviklingen og de lokale fællesskaber.

Camilla Schouw

Borgerinddragelsen kan øges med midlertidige byrum. Det er temaet i den nye rapport "Midlertidighed – nye veje til borgerinvolvering", som skal være med til at styrke byudviklingen og de lokale fællesskaber.

Det skriver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i en pressemeddelelse.

Rapporten indeholder konkrete eksempler på, hvordan man øger borgerinddragelse, engagement, ejerskab og skaber grobund for midlertidig anvendelse, så det bliver en væsentlig del af byudviklingen.

0:000:00