Vækstforum vil røre ved boligskatten

BOLIGSKAT: Regeringens Vækstforum vil flytte beskatning fra arbejde over på boliger og dumper S-SF's vækststrategi. Regeringen afviser dog alle tanker om skatteomlægninger.
Niels Th. Dahl

Løsningen på de problemer, vi har, kan næppe løses ved at stramme skatteskruen yderligere.

Lars Nørby Johansen
Bestyrelsesformand i Falck

Regeringens eget vækstforum slutter sig nu til koret af stemmer, der taler for en omlægningen af skattebyrden i Danmark fra arbejde til boliger.

Ifølge dagbladet Børsens oplysninger vil Vækstforum på sit afsluttende møde fredag i denne uge således anbefale at røre den tabubelagte boligskat.

Samtidig vil Vækstforum anbefale ændringer i førtidspensionen og fleksjobordningerne, så det bliver mere attraktivt at arbejde, og anbefale, at SU på kandidatuddannelserne omlægges til lån.

0:000:00