83 procent imod automatisk prøveløsladelse

Sjældent har man set så klare tal i en meningsmåling.
I samtlige partier, samtlige geografiske regioner, samtlige aldersklasser og samtlige indkomstgrupper er tendensen klar: Danskerne vil under ingen omstændigheder være med til automatiske prøveløsladelser af kriminelle.

Meningsmålingen blev foretaget kort efter, at fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo ved Anstalten ved Herstedvester foreslog, at prøveløslader blev gjort obligatoriske, således at de kriminelle automatisk blev prøveløsladt efter to tredjedele af straffen. Engbos forslag kom som en reaktion på, at fængslerne er overfyldte, og at der i dag prøveløslades færre end for 25 år siden.

Men målingen for A&B Analyse udført for Altinget.dk viser, at forslaget kun kan mønstre opbakning fra 7 procent af befolkningen, mens 83,4 procent er imod. 9,6 procent svarer "ved ikke".   

Vælgere fra R og EL afviger en smule
Det bemærkelsesværdige ved tallene er den næsten enstemmmige afvisning af forslaget i alle befolkningsgrupper.

Således er der blandt svarpersoner med en husstandindkomst under 300.000 kr. 6,6 procent, der støtter forslaget. Blandt svarpersoner med en husstandsindkomst over 700.000 bakker 8,7 procent op om idéen.

Blandt de 18-34 årige støtter 6,4 procent forslaget, mens 8,5 procent af de over 65-årige procent er tilhængere af obligatoriske prøveløsladelser. 

En lille smule mere variation i svarere finder man, hvis man deler op på partier. Endnu engang skiller vælgerne fra Enhedslisten og Radikale sig ud fra alle andre vælgeregrupper, når det gælder værdipolitikken.

Der er således omkring en fjerdedel af de to partiers vælgere, der er tilhængere af forslaget om obligatoriske prøveløsladelser, hvilket er betydeligt mere, end man finder i andre partier. Men selv hos vælgere, der stemmer på R eller EL, er over halvdelen imod automatiske prøveløsladelser.

SF-vælgere blandt strammerne 
Mere entydigt ser det ud for de vælgere, der stemmer på oppositionens to store partier, S og SF: Det er kun henholdsvis 6 og 7 procent af S og SF's vælgere, der går ind for forslaget. Meningsmålingen bekræfter dermed det billede, der også er tegnet af SF's af interne målinger, nemlig at S-SF vælgerne generelt er retspolitiske strammere.

Sjovt nok er tallene for det konservative vælgerkorps her næsten identiske med SF- vælgerne, mens modstanden mod obligatoriske prøveløsladelser er endnu mere markant hos vælgere fra Venstre og Dansk Folkeparti. Kun én procent af DF-vælgerne støtter således forslaget.

Skriger til himlen
Derimod blev fængselsinspektørens udspil langt fra hældt af brættet af oppositionens retsordførere, hvoraf flere udtalte sig positivt om flere prøveløsladelser,

Men der bliver under ingen omstændigheder tale om automatiske prøveløsladelser med en socialdemokratisk justistminister, forsikrer partiets retsordfører Karen Hækkerup:

"Selve idéen om automatiske prøveløsladelser skriger jo til himlen. Man skal ikke prøveløslade aktive bandemedlemmer eller folk, der fortsætter den kriminelle løbebane i fængslet. Det kan jeg forstå, at folk afviser," siger Karen Hækkerup:

"Prøveløsladelser skal være del af en resocialisering og anvendes til indsatte, der har vist vilje til at ændre løbebane. Det er jo noget andet end en automatik, der pr. definition bare er en strafnedsættelse," tilføjer Karen Hækkerup.

Retsbevidstheden
Venstres retsordfører Kim Andersen er ligeledes afvisende over for at indbygge en automatik i prøveløsladelserne:

"Det skal der ikke være. Det skal altid ske efter en konkret vurdering af den enkelte indsatte. I nogle tilfælde vil det simpelthen være for farligt for omgivelserne at prøveløslade en kriminel," siger Kim Andersen og tilføjer:

"Dertil kommer hensynet til den almindelige retsbevidsthed." 

Fængselsinspektør står fast
Målingens klare resultat får dog ikke fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo fra Anstalten ved Herstedsvester til at ændre mening:

"Da man indførte prøveløsladelser i 1930, var det meningen, at det skulle omfatte næsten alle. Da jeg begyndte i fængselsvæsnet, var der kun 5 procent, der ikke blev prøveløsladt. Men i dag er der næsten 30 procent," siger Hans Jørgen Engbo og fortsætter:

"Det er ikke resultat af en lovændring, men noget der er sket rent administrativt. Det er meget betænkeligt."

Fængselsinspektøren afviser den gængse opfattelse af, at prøveløsladelse er en belønning til de fanger, der viser vilje til at lægge kriminaliteten bag sig:

"Mange opfatter prøveløsladelser som en præmiering af god opførsel i fængslet. Det er det også nogle steder i udlandet, men sådan har det aldrig været i Danmark. Prøveløsladelse må ses som en afkortning af straffen, der reelt er indkalkuleret i dommen," siger Hans Jørgen Engbo.

Kan løslades efter halv tid
Den tolkning er justitsminister Lars Barfoed (K) imidlertid ikke enig i:
"Jeg har noteret mig, at formanden for Dommerforeningen har sagt, at prøveløsladelse beror på kriminalforsorgens skøn, og at dommerne ikke indregner prøveløsladelse i strafudmålingen," siger Barfoed i et skriftligt svar på Altingets henvendelse.

Heller ikke justitsministeren er tilhænger af fængselsinspektørens forslag:
"Jeg mener ikke, at dømte bør prøveløslades automatisk. Den individuelle vurdering sikrer, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrådelig, og at den dømte er indstillet på at overholde de vilkår, som kriminalforsorgen fastsætter for prøveløsladelsen."

Ikke desto mindre lægger den konservative justitsminister op til en øget anvendelse af prøveløsladelser: 

"Prøveløsladelse skal i endnu højere grad end i dag bruges som en gulerod, der kan motivere dømte til at gøre en indsats, der kan ruste dem mod tilbagefald til kriminalitet," udtaler Barfoed og fortsætter:

"Derfor har jeg netop sendt et udkast til lovforslag i høring, som udvider den såkaldte noget for noget-ordning, hvor indsatte, der yder en særlig indsats, kan blive prøveløsladt, allerede når halvdelen af straffetiden er udstået."

I 2010 fik 72 procent af de indsatte forkortet deres straf ved prøveløsladelse.