Altinget.dk klar med TV 2 | Politik

Målet med tv2.dks nye politiksektion er at tilbyde danskerne det bedste politiske site i landet. "Vi ønsker at tilbyde danskerne landets bedste og mest grundige sted for politisk viden og baggrundsanalyse på internettet," siger TV 2s direktør Peter Parbo.

Vi ønsker at tilbyde danskerne landets bedste og mest grundige sted for politisk viden og baggrundsanalyse på internettet.

Peter Parbo
Adm. direktør, TV 2
TV 2 åbner i marts Danmarks hidtil mest ambitiøse internet-portal om dansk politik under navnet ”TV 2 | Politik”.

TV 2 opruster i den forbindelse sine ressourcer på Christiansborg og iværksætter en lang række tiltag på nettet, der skal gøre tv2.dk til et uundværligt medie på det politiske område i Danmark.

"Lanceringen af det nye TV 2-site om dansk politik betyder samtidig, at TV 2 overtager dele af det eksisterende internet-medie om dansk politik Altinget.dk, som gennem fire år har opbygget en troværdig position som en af landets bedste journalistiske publikationer om politik," hedder det i en pressemeddelelse fra TV 2/DANMARK i dag.

TV 2s politiske dækning på nettet styrkes således med Altinget.dks stifter, redaktør Rasmus Nielsen, der vil arbejde tæt sammen med TV 2/NYHEDERNEs politiske redaktion under ledelse af redaktør Kaare R. Skou. Samarbejdet skal sikre, at det nye TV 2-netmagasin bliver Danmarks førende inden for politiske nyheder, analyse og debat.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00