Sådan er det gået på asylområdet

I september 2014 søgte 3.150 personer om asyl i Danmark, hvilket er over 1.000 flere end i de første fire måneder i år tilsammen.

Forinden var gået tre måneder, hvor antallet af asylansøgere måned for måned bare fortsatte og fortsatte med at vokse. Det satte for alvor asylområdet i centrum for den hjemlige politiske debat.

De borgerlige anklagede regeringen for at have gjort Danmark til magnet for asylansøgere, mens regeringen pegede på et rekordstort antal humanitære kriser i verden som hovedårsag – med borgerkrigen i Syrien som den helt store generator.

Og midt i finanslovsforhandlingerne måtte regeringen pludselig opjustere sine forventninger til antallet af asylansøgere fra 7.500 til op imod 20.000 i 2014.

Ekstraregningen for det opjusterede skøn blev 4,5 milliarder kroner, der under stor dramatik pludselig skulle findes på statens finanser under finanslovsforhandlingerne.

Kæmper om stram asylpolitik
Rekordmange kriser eller ej, nu var grænsen nået for, hvor mange asylansøgere Danmark kunne tage, lød det fra regeringen. Derfor annoncerede regeringen, at man ville gøre det mindre attraktivt for asylansøgere at søge mod Danmark med de første stramninger for at få asyl i 12 år.

Det skulle ske ved, at såkaldte krigsflygtninge i første omgang kun fik opholdstilladelse for ét år, og hvis de ville have deres familie til Danmark, måtte de væbne sig med tålmodighed i minimum et år. Efter lange forhandlinger og tovtrækkerier blev regeringen og de fire borgerlige partier enige om de nye asylregler i februar 2015.

Om det var de annoncerede asylstramninger, der fik antallet af asylansøgere til at falde, kan ingen sige med sikkerhed. Men i hvert fald begyndte antallet af asylansøgere at falde drastisk i slutningen af 2014, så man i stedet for op imod 20.000 endte på knap 15.000 asylansøgere for hele 2014.

Men de nye asylregler er ikke nok for blandt andet Venstre, der forventer, at asylantallet – ligesom i 2014 – vil stige markant henover den kommende sommer.

Derfor foreslog Venstre tirsdag 9. juni, at flygtninge i stedet for kontanthjælp skal have en ny integrationsydelse, der svarer til et SU-niveau – altså næsten en halvering af det nuværende niveau. Det skulle gøre det endnu mindre attraktivt at søge mod Danmark, var analysen.

De knap 14.792 asylansøgere i 2014 er det højeste antal i mange år. Det skyldes især et stort antal asylansøgere fra Eritrea og Syrien.

Således kom omkring 64 procent af asylansøgerne enten fra Eritrea eller Syrien, der alene stod for 7.182 af alle nye asylansøgere til Danmark i 2014.

Og netop Syrien, der ligger lige uden for EU’s forhave, betragtes af mange eksperter og organisationer som en af de største humanitære katastrofer nogensinde – ud af en befolkning på ca. 20 millioner er omkring syv millioner syrere på flugt fra borgerkrigen, der har været i gang i over fire år.

Hvor mange, der i sidste ende får asyl i Danmark, kan variere markant fra det samlede antal asylansøgere. Mange når slet ikke at få behandlet deres ansøgning om asyl i Danmark – nogle rejser videre til f.eks. Sverige, mens andres sendes tilbage til det land, de først søgte asyl i overensstemmelse med EU-reglerne (Dublin-forordningen).

I 2014 var der således kun godt 10.000 personer, der fik behandlet deres asylsag i Danmark. Heraf er andelen af dem, der så får asyl, vokset år for år siden 2011, så ni ud af ti har fået tilkendt asyl i de første fire måneder af 2015. Det er den højeste godkendelsesprocent i mange år.

Den relativt høje godkendelsesprocent skyldes ifølge blandt andre Dansk Flygtningehjælp, at hovedparten af asylansøgerne i 2014 kom fra Eritrea og Syrien, hvorfra næsten alle automatisk får asyl i Danmark.

Også for hele EU er det borgerkrigen i Syrien, der trak væksten i antallet af asylansøgere frem i 2014. Alene i 2014 kom der godt 120.000 asylansøgere fra Syrien til EU mod ca. 50.000 året forinden. Det er en stigning på ca. 58 procent. 

Siden 2012 er antallet af asylansøgere fordoblet fra ca. 300.000 personer til ca. 620.000 – og antallet af asylansøgere i EU er vokset hvert år siden 2006, hvor knap 200.000 personer tog turen til Europa.

Udviklingen i antallet af asylansøgere i henholdsvis Danmark og hele EU har historisk fulgt hinanden, når det går op eller ned. Altså: Kom der flere til EU, kom der også flere til Danmark. Og kom der færre til EU, kom der også færre til Danmark  

Når regeringen har skullet forklare det stigende antal asylansøgere, har man netop henvist til, at udsvingene i op- eller nedadgående retning følges ad i EU og i Danmark.

Omvendt har de borgerlige partier igen og igen givet regeringens udlændinge- og asylpolitik skylden for store dele af væksten i antallet af asylansøgere. Danmark er siden valget i 2011 blevet særligt attraktivt for asylansøgere, er argumentet.

De blå partier peger især på regeringens første år, hvor man både droppede starthjælpen – svarende til ca. halvdelen af en kontanthjælp – til fordel for en almindelig kontanthjælpssats og gjorde det muligt for asylansøgere at bo og arbejde uden for asylcentrene, mens deres sag blev behandlet.

Kigger man nærmere på udsvingene år for år, er der relativt stor forskel på, hvor store ændringerne er i henholdsvis Danmark og i EU i forhold til væksten i antallet af asylansøgere.

Således voksede antallet af asylansøgere i Danmark fra 2013 til 2014 langt mere end i EU. I alt voksede tallet i Danmark med ca. 95 procent, mens væksten for hele EU lå på ca. 45 procent.

I 2013 modtog Danmark 1,28 asylansøger per 1.000 indbygger. Dermed var Danmark det land i EU, der i forhold til indbyggertal tog den 9. største andel.

Fra 2013 til 2014 er Danmark sprunget fra en 9. plads til en 5. plads for hele EU, når man ser på, hvem der har taget flest asylansøgere i forhold til landets indbyggertal.

Således kom der 2,6 asylansøger per 1.000 indbygger i 2014.

Det er dog fortsat langt fra vores svenske naboer, der modtog 8,4 asylansøger per indbygger i 2014.

Udgifter til modtagelse af asylansøgere tæller som udviklingsbistand det første år, asylansøgerne er i et land. Derfor kunne regering sende en stor del af ekstraregningen for den forventede vækst i antallet af asylansøgere videre til udviklingsbistanden.

Skønnet på 20.000 asylansøgere for hele 2015 betød, at regeringen blev nødt til at afsætte 4,5 milliarder kroner ekstra til asylområdet i finansloven for 2015. For at dække noget af hullet i finansloven indgik regeringen sammen med Enhedslisten og SF en delaftale, der fandt 2,5 milliarder kroner på bistandsbudgettet. 

Ekstraregningen betød, at en femtedel af udviklingsbistanden i 2015 forventes at gå til flygtningemodtagelse i Danmark. Og det vil absolut være det højeste niveau siden 2008, hvor udgifterne til asylområdet hovedsageligt har ligget på omkring en tyvendedel af bistanden. 

Regningen kan dog fortsat blive mindre, hvis det viser sig, at antallet af asylansøgere bliver lavere end skønnet på 20.000 i finansloven. Finansministeriet har endda allerede i sin seneste budgetoversigt fra maj budgetteret med et fald i udgifterne til asyl på op imod 1,3 milliarder kroner allerede i 2015.

De asylansøgere, der får opholdstilladelsen, bliver efterfølgende fordelt på landets kommuner. Dermed kan de forlade asylcentrene og flytte til en lejlighed eller nogle af de nyoprettede bofællesskaber, som regeringen i foråret gav kommunerne mulighed for at oprette.

På grund af sagsbehandlingstiden for ansøgninger og opholdstilladelser, slog efterårets asylboom først for alvor igennem i kommunerne i løbet af foråret. I løbet af årets første fire måneder har de skullet modtage næsten lige så mange flygtninge, som de modtog hele sidste år.

Hver kommune har fået tildelt en kvote for, hvor mange flygtninge kommunen som udgangspunkt skal modtage. Kvoterne tager blandt andet højde for, hvor stor en del af borgerne i kommunen, der i forvejen har anden etnisk baggrund end dansk.

Herudover kan man internt i de enkelte regioner fordele kvoterne mellem sig, så nogle påtager sig en større opgave, mens andre så modtagere færre flygtninge.

Derfor har blandt andet Københavns Kommune og Ishøj Kommune næsten ingen flygtninge modtaget, mens mindre kommuner som Hedensted og Favrskov har modtaget mellem 60 og 70 flygtninge alene i de første fire måneder af 2015.

Asylansøgere fordelt til kommunerne