Her er de hemmelige bud på en ny udlodningslov

Regeringen sidder i disse uger i intern armlægning om fordelingen af overskuddet fra danskernes spil, og Altinget kan nu løfte noget af sløret for, hvad der er på forhandlingsbordet.

Vi er nemlig kommet i besiddelse af en intern evaluering af den nuværende udlodningslov, der bestemmer, hvordan spil-indtægterne skal fordeles til resten af samfundet.

Evalueringen er embedsmændenes bud på, hvordan loven skal strikkes sammen i fremtiden, og præsenterer politikerne for seks forskellige modeller.

De seks forslag placerer sig på en skala, hvor den ene yderlighed består af en løsning, hvor politikerne får fri manøvrefrihed til at fordele overskuddet fra danskernes spil. Den anden yderlighed er en model, hvor pengene automatisk føres videre i systemet via en fast fordelingsnøgle.

Altinget har vist de seks modeller til professor Bjarne Ibsen, som er civilsamfundsforsker ved Syddansk Universitet. Og han er overrasket over, at man i flere af modellerne lægger op til, at politikerne løbende skal have mulighed for at prioritere alle eller dele af puljemidlerne.

"Det er interessant, at evalueringen åbner op for en øget politisk styring af tips-og lottomidlerne. Det ville være et markant opgør med den hidtidige praksis på området – især på den del af overskuddet, som tilgår Kulturministeriet,” siger Bjarne Ibsen.

I dag modtager Kulturministeriet mere end 80 procent af puljemidlerne og støtter blandt andet foreningslivet via en fordelingsnøgle. Her får de store paraplyorganisationer som Dansk Idrætsforbund og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) en fast procentdel af den samlede kage. Blandt andet får DUF godt otte procent af udlodningspuljen, hvilket i 2015 betød en indtjening på 140 millioner, som de kanaliserede ud til mere end 70 landsdækkende ungdomsorganisationer.

Færre penge til foreningerne
Kagen er imidlertid blevet mindre de senere år. I forbindelse med indførelsen af den nye spillelov i 2012 oprettede man datterselskabet Danske Lotteri Spil A/S, som sammen med Klasselotteriet er alene om at give overskud fra spil videre til udlodningspuljen. Dermed bliver foreningslivet ramt af, at det er blevet mindre populært at gå efter syv rigtige, og spillernes bidrag er faldet med mere end 160 millioner på blot tre år.

Derfor er Bjarne Ibsen ikke i tvivl om, at de store, landsdækkende organisationer håber på, at en ny udlodningslov vil give dem et mere stabilt finansieringsgrundlag.