Juraprofessor: Våbeneksport til Israel er i strid med Danmarks internationale forpligtigelser

To sager er for nyligt blevet anlagt mod den danske stat. Uanset udfaldene bør det overvejes, om det bør være nemmere at sikre, at staten overholder loven, skriver Jacques Hartmann.

Lande som Canada, Belgien, Italien, Spanien og Nederlandene har allerede suspenderet våbeneksport til Israel,, skriver Jacques Hartmann. — Lande som Canada, Belgien, Italien, Spanien og Nederlandene har allerede suspenderet våbeneksport til Israel,, skriver Jacques Hartmann.Foto: Abdel Kareem Hana/AP/Ritzau Scanpix

Jacques Hartmann

Professor i International Law, University of Dundee

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

To sager er for nyligt blevet anlagt mod den danske stat. I en sag har en række NGO'er stævnet Rigspolitiet og Udenrigsministeriet. I en anden sag, anlagt af en ung palæstinenser, er også Justitsministeriet stævnet.

I begge sager påstår sagsøgerne, at Danmark bryder loven, fordi de tillader eksport af våbendele til Israel, hvor de bruges til overtrædelser af den humanitære folkeret; betegnelsen for de regler, der gælder i krig.

Lande som Canada, Belgien, Italien, Spanien og Holland har allerede suspenderet våbeneksport til Israel. I Holland skete det efter en afgørelse fra landsretten. Den fandt i februar, at eksporten af F35-flydele overtrådte FN's våbenhandelstraktat samt EU's fælles regler for våbeneksport. Sagen minder om de sager, som nu er anlagt herhjemme.

Storbritannien, Tyskland og USA, som er Israels største våbenleverandører, har ikke suspenderet deres eksport. I Storbritannien blev et sagsanlæg afvist. Det skete af proceduremæssige årsager, og domstolen udtalte sig derfor ikke om, hvorvidt våbeneksport er lovlig.

I forhold til mange andre lande er det svært at anlægge sag mod den danske stat, også når den bryder loven.
Jacques Hartmann
Professor i menneskerettigheder

De mange sager vidner ikke kun om politiske bekymringer, men også om juridiske problemer. Men hvad siger folke- og EU-retten egentlig, og hvad er Danmarks juridiske forpligtigelser i henhold til konflikten i Gaza?

Danmark er bundet af de samme forpligtigelser som Holland, heriblandt FN's og EU's regler for våbeneksport. Begge regelsæt kræver en risikovurdering, før der gives tilladelse til eksport.

I de tilfælde, hvor der er en "klar" eller "overvejende" risiko for, at våben eller våbendele kan komme til at bidrage til overtrædelser af den humanitære folkeret, må der ikke gives tilladelse.

Risikovurderingen hviler på en analyse af tidligere handlinger. I den hollandske sag lagde domstolen vægt på en række rapporter fra FN og Amnesty International, da de konkluderede, at der var en risiko for overtrædelser af den humanitære folkeret ved våbeneksport til Israel. Sagen er nu anket til Højesteret.

Langvarig tøven

Siden afgørelsen er der imidlertid kommet flere eksempler, og flere rapporter som dokumenterer overtrædelser af folkeretten. Selv FN's Sikkerhedsråd har fordømt "angreb mod civile og civile objekter" i Gaza.

Situationen har ledt til, at flere end 1.000 jurister, heriblandt mig selv, har skrevet et åbent brev til den britiske regering. Brevet, som blandt andet er underskrevet af den tidligere højesteretspræsident Lady Hale, slår fast, at våbeneksport til Israel er uforeneligt med Storbritanniens internationale forpligtigelser.

Udover reglerne for våbeneksport er Danmark også forpligtet af FN's Folkedrabskonvention samt Genève-konventionerne. Folkedrabskonventionen er relevant, fordi Den Internationale Domstol i Haag har fundet, at det er muligt, at Israel overtræder konventionen. Det skete i en kendelse om foreløbige foranstaltninger, i en sag anlagt af Sydafrika.

Genève-konventionerne er relevante, fordi de kræver, at alle medlemslande er med til at sikre deres overholdelse. I marts indledte Nicaragua en anden sag ved Den Internationale Domstol. Denne sag er mod Tyskland.

Sagen bygger delvist på påstanden om, at Tyskland overtræder Genève-konventionerne på grund af sin støtte til Israel, blandt andet ved at tillade våbeneksport. En lignende sag kunne anlægges mod Danmark.

Hvad har Danmark gjort for at sikre overholdelsen af de internationale regler? Indtil for nyligt, ikke meget.
Jacques Hartmann
Professor i menneskerettigheder

For hvad har Danmark gjort for at sikre overholdelsen af de internationale regler? Indtil for nyligt, ikke meget. Det er på trods af, at juridiske eksperter og NGO'er gentagende gange har fremhævet Danmarks forpligtigelser.

Først flere måneder efter, at konflikten i Gaza startede, bad Udenrigsministeriet om midlertidige ændringer i procedurerne for eksporttilladelser. Inden da har regeringen gentagende gange afvist, at Danmark har overtrådt sine internationale forpligtigelser.

Den langvarige tøven resulterede i de to sagsanlæg. Retstillingen er uklar, men sagerne vil formentligt blive afvist, fordi sagsøgerne ikke kan påvise en såkaldt 'retlig interesse', det vil sige en konkret og aktuel interesse i sagernes udfald.

I forhold til mange andre lande er det nemlig svært at anlægge sag mod den danske stat, også når den bryder loven. Dette er tilfældet, selvom adgangen til domstolene gennem årene er blevet udvidet for idealistisk betonede organisationer som NGO'er.

Uanset sagernes udfald bør det derfor overvejes, om det i tilfælde som disse bør være nemmere at sikre, at staten overholder loven.

Politik har aldrig været vigtigere