Debat

Lgbti+ organisationer i fællesopråb: Manglende driftsbevillinger rammer minoritetsetniske lgbti+ personer hårdt

Det er foruroligende, at civilsamfundsorganisationer ikke kan regne med at få de driftsmidler, som de ellers er stillet i udsigt på den vedtagne finanslov. Det skaber alvorlige økonomiske udfordringer for organisationerne, skriver 10 lgbti+ aktører.

44 procent af minoritetsetniske lgbti+ personer er i risiko for depression&nbsp;og langvarig stresstilstand.&nbsp;Hver tredje er ensom i en grad, som udgør et alvorligt problem,&nbsp;skriver 10 lgbti+ organisationer.<br>
44 procent af minoritetsetniske lgbti+ personer er i risiko for depression og langvarig stresstilstand. Hver tredje er ensom i en grad, som udgør et alvorligt problem, skriver 10 lgbti+ organisationer.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har i forbindelse med 8. marts blæst til kamp mod negativ social kontrol og homofobi i minoritetsetniske miljøer. Samtidig overvejer regeringen aktuelt at fjerne driftsbevillinger til Lgbt Asylum og Sabaah.

De eneste organisationer, der arbejder særligt med de minoritetsetniske lgbti+ personer, man siger, at ville forbedre forholdene for. Det bør ikke ske.

Regeringen overvejer lige nu sammen med kredsen bag politiforliget, hvordan der skal spares 26 millioner fra forskellige integrationsindsatser, som løftes af civilsamfundet.

Afsendere
  • Amma Asare-Nyako, generalsekretær, Sabaah
  • Yanaba Mompremier Rymark Sankoh, generalsekretær, Lgbt Asylum
  • Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef, Lgbt+ Danmark
  • Lars Henriksen, politisk forperson, Copenhagen Pride
  • Lars Christian Østergreen, direktør, AIDS-Fondet
  • Martin Spangsbro-Pedersen, forperson, Foreningen af Aseksuelle i Danmark
  • Sarah Baagøe Petersen, talsperson og politisk ansvarlig, Lambda Foreningen for homo- og biseksuelle samt transpersoner på Fyn
  • Dennis Jung Møller, forperson, Aarhus Regnbue Idræt
  • Inge Toft Thapprakhon, talsperson, Intersex Danmark
  • Kari Witthøft Pedersen, fungerende forperson, Lgbt+HUSET Aarhus

Det er endnu ikke besluttet, hvilke organisationers bevillinger der skal skæres væk. Indtil regeringen beslutter sig, bliver alle bevillinger, som ellers figurerer på finansloven for 2024, tilbageholdt.

Sabaah og Lgbt Asylum er to af de organisationer, der er i risiko for at miste sin bevilling. Hver organisation står ellers på finansloven med en driftsbevilling på en halv million kroner.

Fjernes disse bevillinger, vil det gå ud over minoritetsetniske lgbti+ personer og herunder lgbti+ personer med flugtbaggrund. Det er målgrupper, som er særligt udsatte, og som regeringen ellers har blæst til kamp for.

Gøre op med negativ social kontrol

I en kronik i Politiken 6. marts lægger Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek og Ligestillingsminister Marie Bjerre op til en intensiveret indsats. 

Og skærpet kurs over for et ”forældet æresbegreb, syn på ærbarhed og kønsroller” og deraf følgende negativ social kontrol i nogle minoritetsetniske miljøer.

De nævner homofobi som et af de problemer, der skal gøres op med.

Derfor er det paradoksalt, at man samtidig overvejer at forringe støtten til netop minoritetsetniske lgbti+ personer og lgbti+ personer, der lever i Danmark som asylansøgere eller flygtninge.

Fællesskaber styrker trivsel

Sabaah og Lgbt Asylum er de eneste organisationer, der arbejder med henholdsvis minoritetsetniske lgbti+ personer og lgbti+ personer med flugtbaggrund. 

Undersøgelser og erfaringer viser, at det ér målgrupper, som er i en særligt udsat position, hvad angår trivsel, mental sundhed og negativ social kontrol.

Læs også

Al erfaring viser desuden, at inklusion i fællesskaber er en afgørende beskyttelsesfaktor. Ikke mindst for mennesker, der er i udsatte positioner i forhold til de udfordringer, som regeringen vil gøre noget ved.

Ingen kan frigøre sig og hele alene. Sabaah og Lgbt Asylum udgør her de helt centrale fællesskaber for udsatte minoritetsetniske lgbti+ personer og lgbti+ flygtninge. 

Støtten nedbryder skam og ensomhed

44 procent af minoritetsetniske LGBT+ personer er i risiko for depression og langvarig stresstilstand. 

Hver tredje er ensom i en grad, som udgør et alvorligt problem. 

Det er målgrupper, som er særligt udsatte, og som regeringen ellers har blæst til kamp for

Amma Asare-Nyako, Yanaba Mompremier Rymark Sankoh m.fl.
(Se alle afsendere i boks)

Gennem styrket fællesskab, støtte og rådgivning er Sabaah blandt andet med til at nedbryde skam og ensomhed.

For at styrke trivslen arbejder Sabaah også målrettet på at udbrede viden, styrke forståelse og inklusionen af minoritetsetniske lgbti+ personer både hos minoritets- som majoritetsbefolkningen.

Fra undersøgelser og praksis ved vi, at en stor andel af målgruppen vurderer, at omdømme og familiens ære betyder meget for familiens syn på vedkommes seksualitet og/eller kønsidentitet.

Som et led i at ændre på dette faciliterer Sabaaah eksempelvis dialoger med målgruppens bagland. 

Rådgivning er afgørende for integration

Den rådgivning, som lgbti+ asylansøgere og lgbti+ flygtninge modtager hos Lgbt Asylum, er helt afgørende for deres mulighed for beskyttelse og integration.

Og Lgbt Asylums psykosociale netværksaktiviteter er afgørende for at etablere en tilværelse i Danmark.

På grund af forfølgelse og de komplekse udfordringer vedrørende skam, ære samt sikkerhed for dem selv og deres nærmeste, har lgbti+ personer med en baggrund præget af flugt ofte begrænset kontakt til familie og netværk.

Læs også

Mange lever alene i skabet i Danmark og kan ofte ikke finde støtte i religiøse eller nationale fællesskaber, da de her kan frygte negativ social kontrol og chikane.

Derfor har lgbti+ asylansøgere og lgbti+ flygtninge store sociale udfordringer og er i stor risiko for isolation og ensomhed. 

Fatale konsekvenser

Det vil være fatalt, hvis Lgbt Asylums og Sabaahs tilbud forringes. 

44 procent af minoritetsetniske lgbti+ personer er i risiko for depression og langvarig stresstilstand, mens hver tredje er ensom

Amma Asare-Nyako, Yanaba Mompremier Rymark Sankoh m.fl.
(Se alle afsendere i boks)

De spiller – som andre civilsamfundsorganisationer – en afgørende rolle på integrationsområdet i Danmark.

De kan noget helt særligt, da de engagerer frivillige tæt på og fra de målgrupper, der har behov for støtte.

De løfter en opgave, som myndigheder ikke kan løfte. 

Sabaah og Lgbt Asylum fungerer i øvrigt som vigtige brobyggere til det større lgbti+ miljø.

Det er et afgørende arena for lgbti+ personer, der ellers ikke har familie eller andet netværk at falde tilbage på.

Det er desuden foruroligende, at civilsamfundsorganisationer ikke kan regne med at få de driftsmidler, som de ellers er stillet i udsigt på den vedtagne finanslov.

Alvorlige økonomiske konsekvenser

Hvis det ender med, at man politisk beslutter at skære i midlerne allerede i år, det vil sige de facto med tilbagevirkende kraft, så vil det få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Organisationerne har jo allerede kalkuleret med midlerne og er i gang med at løse den opgave, de skal. Det betyder, at der allerede er brugt midler til drift, som ikke bare kan standses fra den ene dag til den anden.

Særligt for små organisationer, som Sabaah og Lgbt Asylum, vil bortfald af driftsbevillingerne få store konsekvenser og også ramme deres øvrige indsatser bredt set. 

Vi opfordrer som lgbti+ organisationer til, at man finder en anden løsning, så vilkår for minoritetsetniske lgbti+ personer og lgbti+ personer med flugtbaggrund ikke forringes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Amma Asare-Nyako

Generalsekretær, Sabaah
cand.soc. i socialt arbejde (Aalborg Uni. 2015), BA, ernæring og sundhed (Københavns professionshøjskole 2011)

Yanaba Mompremier Rymark Sankoh

Generalsekretær, LGBT Asylum, næstforperson for bestyrelsen, AIDS-Fondet, bestyrelsesmedlem, Warehouse9
cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser (Aalborg Uni. 2017), pædagog (Højvangseminariet 1999)

Susanne Branner Jespersen

Sekretariatschef, LGBT+ Danmark
antropolog (Københavns Uni. 2002), master i konfliktmægling (Københavns Uni. 2015)

0:000:00