Går du glip af Bornholm? Så fortvivl ej: Her er oversigten over alternative folkemøder

Begejstringen for at lade fagfolk, politikere og borgere mødes og bryde holdninger om politik og demokrati og sidenhen alt fra kultur til EU-politik og miljø har spredt sig siden det første Bornholmermøde i 2011. Siden er lokale og specialiserede folkemøder skudt op. Her er en række af de alternative folkemøder.  

Bornholm er langtfra den eneste lokation, som er vært for et folkemøde. Billedet her er for eksempel fra Lolland, som er vært for Madens Folkemøde.<i> Arkivfoto.</i>
Bornholm er langtfra den eneste lokation, som er vært for et folkemøde. Billedet her er for eksempel fra Lolland, som er vært for Madens Folkemøde. Arkivfoto.Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Redaktionen

Folkemøde Møn: Provinsens folkemøde / 18.-19. august / Møn

Provinsens Folkemøde danner rammerne for diskussion og debat om det gode liv for alle aldre i provinsen. Folkemødet har en ambition om at inddrage og engagere borgerne i civilsamfundet og skabe dialog om den måde, de sociale, økonomiske og politiske mekanismer fungerer på.   

Med udgangspunkt i tanken om, at kunsten og kulturen gør os klogere på verden og giver os inspiration til at gentænke løsninger på fremtidens udfordringer, inviterer Kulturmødet Mors til diskussion om kunst og kulturs betydning for samfundet, fællesskaberne og fremtiden.   

Over tre dage fejres ‘Det Europæiske Folkemøde’ i Mariager. Folkemødet faciliterer politiske og samfundsmæssige debatter om Europa, fejrer europæisk historie og kulturarv og arbejder for værdier som demokrati og europæisk sammenhold.   

0:000:00