Professor: Mange fonde dobbeltbeskattes indirekte

Af Rasmus Kristian Feldthusen
Juraprofessor, Københavns Universitet

De danske fondes skatteforhold har i den senere tid fået en del opmærksomhed fra medier og politikere, som følge af at finanslovsaftalen for 2016 skærper beskatningen af fondene i Danmark.

De to skatteregler, der foreslås ophævet, har de lidet mundrette navne "konsolideringsfradraget" og "transparensreglen" og udgør hjørnesten for fondenes skatteforhold.

Naturligt at give fondene samme mulighed for sambeskatning
Konsolideringsfradraget giver et yderligere fradrag på 25 procent, når en fond uddeler til almennyttige formål. Formålet med konsolideringsfradraget er at modvirke en økonomisk udhuling af fondenes formue, når fondene uddeler til almennyttige formål.

Konsolideringsfradraget er samtidig en tilskyndelse til fondene om at foretage samfundsgavnlige uddelinger til fordel for kulturlivet, forskning og uddannelse, socialt udsatte områder, det åbne byrum med videre. Ønsker fondene at bevare den samme konsolidering, efter at konsolideringsfradraget fjernes, vil de skulle uddele cirka syv procent mindre til almennyttige formål.

Transparensreglen har til formål at skabe skattemæssig neutralitet, uafhængigt af om fondens indtægtsgivende virksomhed drives direkte i fonden eller i stedet i et datterselskab ejet af fonden. Baggrunden for transparensreglen er, at erhvervsdrivende fonde ikke er stillet ligeså gunstigt skattemæssigt som selskaber, hvilke har mulighed for at blive såkaldt sambeskattet med sine datterselskaber.

Reglen eksisterer imidlertid fortsat på trods af, at den reelt indebærer, at fondens indtægter beskattes dobbelt, hvilket strider mod et grundlæggende princip i dansk skatteret.

Rasmus Kristian Feldthusen
Juraprofessor ved Københavns Universitet

Såfremt ønsket er at ligestille erhvervsdrivende fonde med selskaber, ville det være naturligt at give fondene samme mulighed for sambeskatning. En fjernelse af transparensreglen indebærer, at der bliver mindre tilbage af datterselskabets indtægt for fonden at uddele til almennyttige formål, helt præcist 22 procent.

Indirekte dobbeltbeskatning
De to skatteregler er således ikke, som det ellers anføres i det lovforslag (L 71), der tilsigter at afskaffe dem, udtryk for "særlige gunstige skatteregler" for fondene. Modstykket til transparensreglen er som ovenfor nævnt den adgang, som selskaber allerede har til at blive sambeskattet.

Konsolideringsfradraget er udtryk for en fordelingspolitisk beslutning, hvor det er ønskeligt, at fondene uddeler mest muligt til almennyttige formål og at deres formuer bevares.

Der er imidlertid en tredje særregel for danske fonde som indtil videre ikke har været en del af debatten, og det er den såkaldte "prioriteringsregel". Prioriteringsreglen indebærer, at en fond i første række skal trække fradragsberettigede uddelinger fra i skattefri indtægter førend fonden, hvis der ellers fortsat måtte være noget tilbage at fradrage, kan gøre det i skattepligtige indtægter.

Rationalet bag prioriteringsreglen er, at det ikke ønskes, at en fond kan foretage en akkumulation af sin formue gennem skattefri indtægter. Prioriteringsreglen overser imidlertid, at størstedelen af de indtægter, som en fond modtager skattefrit, er såkaldt udbytte fra de aktier, som fonden ejer i selskaber, hvor der allerede er blevet betalt skat, nemlig af det underliggende selskab.

En sådan regel eksisterer ikke for selskaber, selvom de modtager tilsvarende skattefri udbytter fra datterselskaber, som selskaberne ejer.

Effekten af prioriteringsregel er derfor, at særligt de større danske erhvervsdrivende fonde indirekte dobbeltbeskattes, idet fondene i stor stil faktisk mister de skattefradrag, som de ellers er indrømmet i skattelovgivningen for fonde.

En kontroversiel regel
At der er tale om en kontroversiel regel kan blandt andet illustreres ved, at 13 ud af de i alt 15 medlemmer, der i en betænkning fra 1985 blandt andet foreslog, hvordan fonde skulle beskattes i fremtiden, var imod prioriteringsreglen. Reglen eksisterer imidlertid fortsat på trods af, at den reelt indebærer, at fondens indtægter beskattes dobbelt, hvilket strider mod et grundlæggende princip i dansk skatteret.

Lovforslaget (L71) omtaler ét sted ganske kortfattet prioriteringsreglen, idet det i bemærkningerne til dette blandt andet anføres at: "Adgangen til at fradrage de nævnte uddelinger og hensættelser er i et vist omfang begrænset af den såkaldte prioriteringsregel, jf. fondsbeskatningslovens § 6."

Det er beklageligt, at prioriteringsreglen endnu ikke er blevet taget op til drøftelse i forbindelse med ændringerne af beskatningen af fonde. Såfremt det eksisterende lovforslag, eller elementer af dette, beholdes og overgår til behandling i Folketinget, bør det overvejes, om ikke prioriteringsreglen tillige bør medtages.