Onsdag blev forsamlingsforbuddet lempet - men ikke for det indendørs foreningsliv over 18 år. Vi må stadig ikke mødes. Overhovedet. Det er diskrimination, og det er - ikke mindst - at spille hasard med unges trivsel.

De åbnede værtshuse skal igen tjekke ID på de unge mennesker, der træder ind af døren. Er man 17 år, må man skuffet gå hjem igen. Den kontrol ser ud til også at blive praksis i det frivillige foreningsliv.

Her må de under 18 år igen forsamles helt op til 25 personer i foreningsregi. Men er man over 18 år, må man gå skuffet hjem igen, for vi og vores foreningsliv er fuldstændig glemt med den nye genåbningsplan. Vi må hverken mødes 5 eller 10 personer - vi må faktisk ikke mødes overhovedet.

Normalt omtales vi som engagerede, unge mennesker. Vi bliver rost for at mødes om en interesse på tværs af alder, uddannelse og baggrund. Det satte corona en stopper for. Samtidig virker det som om, at regeringen har glemt, at Danmark er bygget på fællesskab, frivillighed og foreningsliv.

Foreningsliv er vilkår for trivsel

Foreningslivet er bærende for ungdommens trivsel og mentale sundhed og en grundsten i det danske demokrati.

Det er afgørende, at vi snart får lov at mødes igen, hvis der skal være et stabilt fællesskab at vende tilbage til og et stærkt foreningsliv at give videre til den næste unge generation.

Caroline Valentiner-Branth og Katinka Langdahl-Frederiksen
Landsnæstformand og medlem, Radikal Ungdom

Derfor er vi uforstående overfor, hvorfor netop foreningslivet ikke må mødes på lige vilkår med resten af samfundet.

Det er afgørende, at vi snart får lov at mødes igen, hvis der skal være et stabilt fællesskab at vende tilbage til og et stærkt foreningsliv at give videre til den næste unge generation.

I dag er det tilfældet, at alt for mange unge i Danmark ikke trives i skolesystemet og har udfordringer på uddannelsen. For dem er foreningslivet et helle i hverdagen.

Giv os derfor lov til igen mødes og give et frirum til Danmarks ungdom - lad være med at stemple os som voksne og færdige, blot fordi vi er nået myndighedsalderen. For ved at gøre det, så stempler i hele foreningsdanmark som ligegyldigt.

Coronaens pris

I mere end et år har vi lagt øre til, at coronaen kommer med en pris. Det er vi indstillede på, og de unge har allerede betalt en stor del af regningen ved at give afkald på den fysiske foreningsaktivitet, sociale kontakter og daglig gang på uddannelserne i mange måneder og af flere omgange.

Derfor er det for os totalt uforståeligt, at vi fra onsdag igen gerne må mødes til tante Odas 75 års fødselsdag uden restriktioner, men at vi ikke må mødes med afstand og håndsprit for at diskutere politik og bevare vores højt elskede fællesskab.

Det fremgår ingen steder, at foreningslivet skulle udgøre en større risiko end de andre dele af samfundet, der nu genåbnes - og slet ikke, at smitterisikoen har noget med myndighedsalderen at gøre.

Hvis foreningslivet fortsat holdes ude af genåbningsplanen, betales prisen med den unge generations ve og vel. I skylder os i det mindste en forklaring på, hvorfor foreningsdanmark ikke må mødes på lige vilkår med alle andre.

Så kære politikere, 
Hvis hele resten af samfundet må mødes, hvorfor må vi så ikke?