Velfærdssamfundets usynlige hænder var demokratisk sikkerhedsnet for de mest uglesete

Private fonde har haft afgørende, men måske ikke så tydelig betydning for den velfærdsstat, vi kender i dag. Ny bog afdækker historien om de skjulte kræfter, der har formet store dele af vores velfærdssamfund og demokratiforståelse

Liv Egholm, lektor, Ph.d på Center for Civilsamfundsstudier på CBS har afdækket hvordan civilsamfund, stat og erhvervsliv i mange år har været vævet tæt sammen omkring opgaven med at gribe og sørge for samfundets mest udsatte.  
Liv Egholm, lektor, Ph.d på Center for Civilsamfundsstudier på CBS har afdækket hvordan civilsamfund, stat og erhvervsliv i mange år har været vævet tæt sammen omkring opgaven med at gribe og sørge for samfundets mest udsatte.  Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

For over 100 år siden, i 1921, stod der en kasse i foyeren i Gutenberghus i det indre København, som udover trykkerivirksomhed også husede den nystiftede Egmontfonden.

I kassen kunne udsatte familier og enlige mødre lægge en seddel og søge om støtte til brændsel og forsørgelse af deres børn.

Det var Egmontfondens tavse kommentar til datidens socialpolitik.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00