Chromebook-sagen er en helt særlig hovedpine for Tesfaye

Han kan også gå en anden vej. Lade datatilsynets påbud stå ved magt. Her vil han kunne komme på banen med en fortælling om at han sikrer han børnenes privatliv og smider alle de kommunale Chromebooks til genbrug.

Her vil kritikken lyde, at han egenrådigt trækker stikket på en enorm investering, kommunerne har lavet i en digital infrastruktur, der har fungeret for dem i hverdagen.

Ironisk nok har han selv gjort den beslutning langt sværere at tage.

Tesfayes signaler har gjort den nemme løsning sværere

Få er nok i tvivl om, hvad den siddende minister med ansvar for folkeskolen mener om skærme i undervisningen.

"Vi har været alt for naive og er blevet helt benovede over, hvad de største tech-firmaer har kunne levere, men i praksis har det betydet, at vi har tilladt forstyrrelser at komme ind i undervisningen og forhindre vores elever i at fordybe sig," sagde han til Ritzau i forbindelse med lanceringen af anbefalingerne til skærmbrug i skolen i februar.

I den aktuelle sag betyder det bare, at skal man forfølge den tech-kritiske argumentation, ministeren hidtil har lagt for dagen, skal Tesfaye trække stikket på 52 kommuners infrastruktur til digital undervisning.

Det er et godt eksempel på et sted, hvor hans ideologi støder sammen med ministerens ansvar for driften på området.

For den beslutning vil jo nok betyde mindre skærmtid for børnene i Chromebook-kommunerne, men det har naturligvis også konsekvenser for undervisningen og dagligdagen på skolerne, som jo i høj grad allerede er digitaliseret.

Det er derfor, KL er på barrikaderne.

Omvendt er det svært for en minister, med så udtrykt skepsis overfor teknologi i klasselokalerne at blåstemple Googles Chromebooks, som KL ønsker.

Problemet er større end blot folkeskolen

Det ser desuden kun sværere ud for Tesfaye at trække stikket på Google i klasseværelserne, når man tager med, at Datatilsynet allerede har signaleret, at påbuddet formentlig har konsekvenser for andre offentlige institutioners brug af lignende it-systemer.

Det har tilsynet svaret Region Syddanmark, der vil flytte sine administrative systemer, hvor regionen og hospitalsvæsenets medarbejdere arbejder til en løsning fra Microsoft. Systemerne vil primært være administrative, og kan indeholde både data om medarbedere og patienter. 

Det indebærer "en tilsvarende problemstilling om videregivelse af personoplysninger til cloudserviceleverandøren," skriver Datatilsynet.

Altså: Skolerne har ikke hjemmel til at videregive data om eleverne til alle de formål, Google bruger dataen til. Og regionerne har heller ikke hjemmel til at videregive data om borgere til eksempelvis Microsoft, da Microsoft, ifølge Datatilsynet, i udgangspunktet også bruger den data til at forbedre sine kommercielle produkter, ligesom Google gør. 

Det vil sige, at uanset Tesfayes beslutning, skaber den præcedens. Og derfor er det formentlig ikke bare hans beslutning, men en beslutning, der berører flere ministerier, og dermed flere partier i SVM-regeringen – blandt andet Sundhedsministeriet, hvor Sophie Løhde (V) er minister.

Hvad er alternativerne?

Hvis Tesfaye absolut vil undgå at trække stikket eller lovliggøre dataoverførslerne, er der to veje, han kan gå.

Han kan bede kommunerne om at finde et andet system med stærkere privatlivsbeskyttelse til skolerne. Det er ikke utænkeligt, at det er muligt - men kommunerne har formentlig valgt Googles system af en række årsager - blandt andet at det er udbredt, velkendt og at Google har massive ressourcer til at udvikle på produkterne, hvad der ironisk nok også udgør et af problemerne.

En sådan omstilling koster tid og penge, og spørgsmålet er om kommunerne vil gøre det for deres egne penge?

Tesfaye kan også håbe på, at Google kan løse hans problem for ham.

Som en række organisationer påpeger i et åbent brev til regeringen, så kan cloud-løsninger fra techgiganter laves på måder, hvor al data bliver i landet, som det er sket i Tyskland. Her har Deutsche Telekom datacentre, hvor blandt andet Microsofts cloud-tjenester kan leveres sikkert til tyske kunder.

Det ville indebære et dansk datacenter, der kan håndtere den data, de danske elever i dag overfører til Google.

En sådan løsning fritager Tesfaye fra at tage en beslutning i det konkrete tilfælde med Chromebooks i de danske skoler. Men den fjerner ikke det principielle problem, Datatilsynet har peget på. 

En dominoeffekt

Så bliver aben blot sendt videre, og det kan jo være belejligt nok for den enkelte minister, men for regeringen som helhed vil der stadig være et problem, der skal løses.

Datatilsynets påbud betyder, at de fleste cloud-løsninger i det offentlige i udgangspunktet må anses for at være problematiske, hvis data om borgere flyder til systemer ejet af virksomheder, der bruger den data som en del af deres udviklingsarbejde.

Set i det perspektiv er problemet for regeringen ikke kun, at 52 kommuner står med et problem efter sommerferien, men at beslutningen kan føre til en dominoeffekt, som kan ramme rigtig meget it i det offentlige

Det vil gøre Mattias Tesfayes tech-kritiske tilgang i skolen til mere end en værdipolitisk markør om skærme versus en mere analog og håndværkspræget skole til et større opgør.

Og tilsvarende større problem for regeringen.