Claes Nilas: Med ledelse i mellemrummene kan vi gøre en forskel

Det offentlige skal dele ud af sin viden, men også lade sig inspirere
Jeg synes også, at vi skal tænke ”nye mellemrum” i den offentlige sektor.

For et par år siden var jeg med i et kursusforløb hos Djøf, hvor vi med unge talenter fra hele den offentlige sektor snakkede om håndgreb til at tage springet fra ung lovende medarbejder og til en mellemlederposition, enten fagligt eller ledelsesmæssigt.

En ting, som det slog mig, at de unge talenter fra kommunal, regional og statslig administration var usikre på, var når man i et sagsforløb havde behov for at gå uden for de sikre rammer og inddrage viden fra eksterne. Ikke fra andre offentlige myndigheder, der var de stadig på sikker grund, men ud til organisationer, ngo´er, borger- og interessegrupper og alle mulige andre eksterne aktører, der tit både kan bidrage, men som offentligt ansatte tit også vil være nervøse ved: hvor meget kan man fortælle, hvad har jeg mandat til?

Det giver en stærk organisation med fantastiske udviklingsmuligheder for medarbejdere, hvis der er mulighed og villighed til at tage ansvar og blive tovholder for det tværgående, det der netop ligger i mellemrummene, også selvom man derved typisk ikke kun løser en opgave for sin enhed eller sit kontor, men for helheden.

Claes Nilas
Direktør, Hjemrejsestyrelsen

Jeg påstår heller ikke, at det er et let ”mellemrum”, men jeg synes retningen har været ret klar i de senere år: det offentlige skal dele ud af sin viden, men også være parat til at lade sig inspirere, supplere eller direkte indhente second opinions på den faglige side – det styrker kun vores arbejde med oplæg, når det skal videre til det politiske niveau. For så kan vi også langt bedre vejlede om, hvor udfordringerne kan ligge i en sag, som måske skal navigeres igennem både i det politiske spektrum, men også i forhold til borgere, interessegrupper og medier.

Jeg tror så også, at når nye talenter i vores administrationer kan være usikre her, så kan det hænge sammen med usikkerhed om, hvorvidt de føler, at de har mandatet oppefra.

Så surpise – her er der brug for en ny ledelsestænkning. Lise Kingo, tidligere medlem af koncernledelsen i Novo Nordisk, har talt om bæredygtig ledelse, fordi så mange unge vælger arbejdsplads ud fra, om organisationen har en stærk bæredygtighedsstrategi. Og det betyder blandt andet, at det i processer er vigtigt at invitere kritikere indenfor samt få topledelsen med fra starten. Så har man både retning og opbakning.     

Udvikling af fremtidens offentlige ledere
Og ”mellemrumsdiskussionen” er også særdeles relevant inden for egen organisation. Jeg har flere gange siddet i ledelsen af offentlige styrelser og gør det også i øjeblikket.

Jeg oplever, at det stadig er meget lettere at lave klare arbejdsdelinger, hvor opgaver klart er lagt i kontorer og siloer, mens det kræver meget mere snak og ind imellem overtalelse at få skabt en kultur, hvor nogen byder ind på de tværgående opgaver, som i moderne administration konstant kommer flyvende ind, blandt andet fra kollegaer, medier, omverden, interessenter.

Her er en mulighed for den nye ledelsesambassadør Søren Kryhlmand til at tage faklen videre, udvikle offentlig ledelse i mellemrummene og i en bæredygtig retning, og på den måde vise en attraktiv sektor for de unge generation Z'er og millennials.

Claes Nilas
Direktør, Hjemrejsestyrelsen

Men det giver en stærk organisation med fantastiske udviklingsmuligheder for medarbejdere, hvis der både er mulighed og villighed til at tage ansvar og blive tovholder for det tværgående, det der netop ligger i mellemrummene, også selvom man derved typisk ikke kun løser en opgave for sin enhed eller sit kontor, men for helheden.

Det udvikler fagligheden, det skaber sammenhæng og tværgående kunnen, det medfører videndeling, og det udvikler fremtidens offentlige ledere. De skal nemlig være dygtige, og det bliver de, hvis de tidligt bliver udfordret og får mulighed for at markere sig fagligt og kommunikativt.

I mellemrummene kan vi for alvor gøre en forskel
Jeg vender lige tilbage til den netop afgåede ledelsesambassadør, Jette Runchel. Hun har sagt følgende helt rigtige om det at arbejde i mellemrummene:

”Det er ofte i mellemrummene, at vi for alvor kan gøre en forskel for borgerne. Derfor er vi nødt til at lykkes her, hvis vi vil bygge og styrke tilliden til den offentlige sektor. Det er selve vores eksistensgrundlag, der er på spil: at borgerne oplever, at vi skaber værdi”.

Jeg er 110 procent enig, men håber ovenfor at have illustreret, at det også er på den måde, at vi skaber attraktive offentlige arbejdspladser baseret på parathed, agilitet og nysgerrighed, og som skaber og udvikler fremtidens ledertalenter.

Så her er der da også en mulighed for den netop udpegede nye ledelsesambassadør, Søren Kryhlmand, der er departementschef i Beskæftigelsesministeriet, til at tage faklen videre, udvikle offentlig ledelse i mellemrummene og i en bæredygtig retning, og på den måde vise en attraktiv sektor for de unge generation Z'er og millennials.