Debat: Tag nu den høringsinstitution seriøst

Af Morten Jarlbæk Pedersen
cand. scient. pol., Ph.D.

Danmark er et dejligt land. Bevares, vi må leve med regler for både dette og hint, men så må vi jo bare håbe, at vi har etableret et statsapparat, der seriøst, systematisk og grundigt sikrer, at de regler, vi skal leve under, rent faktisk er til at forstå og anvende for menigmand.

Derfor er det også glædeligt, at Justitsministeriet her i sommer har sendt en opdateret ”Vejledning om lovkvalitet” i offentlig høring. Det lyder tørt, kedeligt og juridisk. Netop som noget, man kunne forvente fra Justitsministeriet.  

Vejledningen tjener som inspirationskilde
Ikke desto mindre er denne vejledning en væsentlig inspirationskilde for mangen en stakkels embedsmand, der skal skrive de regler, som borger og virksomheder bagefter kan bande højlydt over. Det er altså ikke helt uvæsentligt, at denne vejledning er så grundig og anvendelig som mulig.

På side 236 i denne vejledning fastslår Justitsministeriet, at fristen for at afgive høringssvar – de kommentarer, som eksperter, interessenter og almindelige mennesker fra nær og fjern har mulighed for at sende til embedsapparatet, så man sikrer, at lovsmedene ikke har overset noget eller slet og ret skrevet regler på kaudervælsk – under normale omstændigheder bør være fire uger.

Selve høringen af vejledningen har man givet seks ugers frist, og så er det jo glædeligt, at det regner, så sommeren kan bruges på at tygge sig gennem de 291 siders gode råd til, hvordan en god lov skal skrives.

Der er ikke meget medieoptræden eller mange stemmer i høringssvar. Og derfor er der et meget svagt eller allerhøjst et varierende pres på at få etableret en sund og grundig kontrol af, at de regler, som maskineriet på Slotsholmen spytter ud, faktisk giver mening for manden på gaden.

Morten Jarlbæk Pedersen
Cand.scient.pol., Ph.D.

Men fristen er bare langt fra alt. Det er jo også afgørende, at man faktisk hører de folk, der kunne have noget at sige. Høringerne bliver nemlig offentliggjort på en hjemmeside, som ingen ud over eksperterne og en lille kadre af særligt interesserede borgere kender, og derfor er det temmelig vigtigt, at man sikrer sig, at høringer sendes bredt ud.

Det mener man bare ikke i Justitsministeriet. Den ny vejledning om lovkvalitet har man således valgt alene at dele med andre offentlige myndigheder. Ingen interesseorganisationer. Ingen forskere. Kun andre embedsmænd.

Mere systematisk fokus på kvalitetskontrollen af lovgivning, tak
Udfordringen ved den danske høringsinstitution er, at den – alle de gode intentioner til trods – sjældent anvendes særlig systematisk. Og det er endnu mere sjældent, at man fra politisk hold aktivt engagerer sig i kvalitetssikringen af lovgivningen.

Der er ikke meget medieoptræden eller mange stemmer i høringssvar. Og derfor er der et meget svagt eller allerhøjst et varierende pres på at få etableret en sund og grundig kontrol af, at de regler, som maskineriet på Slotsholmen spytter ud, faktisk giver mening for manden på gaden.

Det har man åbenbart forstået i Justitsministeriet – og det ironisk nok i høringen af netop den vejledning, der er det stolteste værn mod lovsjusk.