Christian Friis Bach
 svarer 
Lars Løkke Rasmussen

Vil ministeren gennemføre og oversende en ny vurdering af behovet for våbenkontrol til Israel?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Udenrigsudvalget, Spørgsmål 126

Vil ministeren gennemføre og oversende en ny vurdering af behovet for våbenkontrol til Israel, herunder en genvurdering af rammegodkendelsen for dele til F-35-fly, i lyset af afgørelsen ved Den Internationale Domstol og afgørelsen ved den hollandske appelret, som har beordret den hollandske regering til at stoppe for al eksport af F-35-våbendele til Israel?

Svar fra torsdag den 14. marts 2024

Som oplyst i forbindelse med besvarelsen af samrådsspørgsmål H den 16. januar 2024, har den aktuelle alvorlige udvikling i Israel og Palæstina siden 7. oktober 2023 i lyset af USA’s eksport af militærteknologi og -udstyr til Israel, herunder F-35-kampfly, givet anledning til at genbesøge den nuværende rammevurdering for dansk eksport til USA, og overveje, om denne fortsat kan opretholdes.

Som det fremgår af besvarelsen af URU alm. del spørgsmål 101 af 15. februar har Udenrigsministeriet i den forbindelse indhentet oplysninger fra relevante myndigheder i USA om amerikansk eksportkontrolpraksis i forhold til Israel.

Det er Udenrigsministeriets vurdering, at den udenrigs- og sikkerhedspolitiske rammevurdering for behandlingen af ansøgninger om udførsler af militærteknologi og -udstyr fortsat kan opretholdes til NATO-landet USA.

Herudover bemærkes ift. F-35-samarbejdet, at hensynet til Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske interesser fortsat tilsiger, at Danmark og danske virksomheder kan indgå i et tæt, forpligtende samarbejde med vore nærmeste allierede, herunder USA, og disse landes virksomheder med henblik på at styrke Danmarks strategiske internationale og europæiske forsyningskæder og udviklingen af forsvarsmateriel af betydning for både Danmarks og Danmarks allieredes sikkerhed.

Udenrigsministeriet har noteret sig den nederlandske landsrets dom af 12. februar 2024 i en sag vedrørende levering af dele til F-35-fly fra et regionalt lager i Nederlandene direkte til Israel. Danmark huser ikke et tilsvarende regionalt F35-lager som omhandlet i den nederlandske retssag. I lyset af dommen og i overensstemmelse med den nuværende rammevurdering for dansk eksport til USA har Udenrigsministeriet den 14. februar 2024 midlertidigt opfordret Rigspolitiet til i relevant omfang at høre Udenrigsministeriet vedr. konkrete ansøgninger om eksport af komponenter til F-35-fly fra Danmark. Det bemærkes, at den nederlandske regering har anket dommen.

Udenrigsministeriet har endvidere noteret sig kendelsen vedrørende foreløbige foranstaltninger, som ICJ afsagde den 26. januar 2024 i Sydafrikas sag mod Israel vedr. overtrædelse af folkedrabskonventionen. Fsva. det nærmere indhold af kendelsen henvises til besvarelse af URU spørgsmål alm. del 100 af 15. februar 2024.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00