Concito: Hvor er klimaambitionerne?

Af Christian Ibsen
Direktør, Concito

Regeringen har nu nedsat sin energikommission, der i løbet af det næste års tid skal barsle med anbefalinger til de næste skridt i den danske energipolitik efter udløbet af den nuværende energiaftale i 2020. Det er rigtig godt, at vi nu endelig har fået sat arbejdet i gang, og der er flere positive ting at sige om Energikommissionens kommissorium.

Både klimamæssigt og økonomisk er det afgørende, at den fremtidige danske energipolitik tænkes på tværs af landegrænser og på tværs af sektorer, og det ser heldigvis ud til at blive klare fokusområder for regeringens energikommissionen.

Behov for et transnationalt energisystem
Det danske energisystem er en integreret del af et velfungerende nordisk energisystem, hvor vedvarende energityper som vind- og vandkraft i stigende grad spiller en dominerende rolle, men samtidig spiller sammen med andre energityper som kul, gas og atomkraft. Det nordiske energimarked bliver samtidig mere og mere integreret med det europæiske energimarked, og med den europæiske energiunion som motor vil denne udvikling kun tage fart i de kommende år med styrkede forbindelser mellem landene og bedre brug af hinandens energiressourcer.

Et grænseoverskridende energisystem er helt afgørende for grøn omstilling af energisektoren og realisering af lavemissions-samfundet. De valg, vi gør fremadrettet, skal dermed også ses i lyset af, hvordan det bedst passer ind i en europæisk kontekst. Til glæde for både klimaet og økonomien i den danske grønne omstilling.

Derfor skal der lyde ros til regeringen for, at Energikommissionen netop er blevet bedt om at fokusere på de regionale og europæiske rammer, der bør være retningssættende for den danske energipolitik.

Når man så samtidig undlader at hægte den fremtidige danske energipolitik op på en klar klimaambition, giver det en fornemmelse af, at Energikommissionen er blevet bedt om at træde på bremsen og trække ind til siden.

Christian Ibsen
Direktør, Concito

Positivt med fokus på transport- og varmesektoren
Samtidig er det positivt, at der nu skal styrket fokus på at få den grønne strøm over i transport- og varmesektoren. Det er paradoksalt, at der synes at være bred enighed, om at vi med det nuværende afgiftssystem er godt i gang med at foretage investeringer i varmesektoren, der risikerer at låse os fast i et uholdbart og uklogt energisystem i årtier fremover, frem for det åbenlyse valg med øget brug af vindmøllestrøm i varmepumper, der kan give væsentlige klimamæssige gevinster og meget bedre økonomi i den grønne omstilling.

Samtidig er vores udledninger fra transportsektoren nærmest uændrede. selv om vi i de kommende 10-15 år skal reducere udledningerne kraftigt – og hvor el- og hybridbiler er det oplagte valg. Salget af el-biler er nu stort set gået helt i stå Danmark, mens el-biler i f.eks. Norge står for 22 pct. af alle ny-indkøb.

Hvor er ambitionerne?
På negativsiden stikker det i øjnene, at ordet omkostningseffektivitet fremgår syv gange af kommissoriet, mens klimaambition og klimamål fremgår nul gange. Det er udtryk for en tone i kommissoriet, om at den grønne omstilling har været for dyr og helst ikke må koste noget.

Når man så samtidig undlader at hægte den fremtidige danske energipolitik op på en klar klimaambition, giver det en fornemmelse af, at Energikommissionen er blevet bedt om at træde på bremsen og trække ind til siden. Frem for at finde den bedste og klogeste vej frem til det klimamål, der bør stå klart foran os.

En ting står allerede klart: Vi skal øge CO2-reduktionstakten i de kommende år, hvis vi skal nå tæt på nul CO2-udledning i 2050. Og da vi har et landbrug m.v., som vil have svært ved helt at eliminere udledningerne, må vi tage for givet, at vi skal skabe en energisektor med nul-udledning et godt stykke tid før 2050. Det er da et klart mål at forholde sig til. Og når det først er anerkendt, er en ambitiøs klima- og energipolitik naturligvis afhængig af, at omstillingen sker så omkostningseffektivt som muligt – økonomisk, teknologisk og politisk.