Det Økologiske Råd: Energikommissionen vs. Klimarådet

Af Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd

I Det Økologiske Råd kan vi konstatere, at vi nu har to forskellige nedsatte ”råd”, som blandt andet har til opgave at give input til en retning af og et indhold i et kommende bredt Energiforlig rækkende frem mod 2030.

De to ”råd” - Energikommissionen og Klimarådet – har meget forskellige udgangspunkter, forskellig politisk baggrund for nedsættelse og meget forskellige horisonter for løsninger og for forslag til anvendelse af omkostningseffektive virkemidler.

Rådenes opbygning og opbakning
Klimarådet blev nedsat ved lov af 25.6.2014 med stemmer fra A, B, F, Ø og K, som sammen med Å udgør ”Det grønne flertal” i Folketinget.

Energikommissionen er nedsat af Venstre-regeringen med udgangspunkt i regeringsgrundlaget. Energikommissionens mandat har derfor som udgangspunkt ikke opbakning fra et flertal i Folketinget.

Klimarådets medlemmer består af eksperter på de væsentlige faglige områder med betydning for klimaet. Klimarådet har et uafhængigt sekretariat, men har ikke en egentlig følgegruppe. I stedet står i loven om Klimarådet, at de skal arbejde i dialog med relevante organisationer og offentligheden.

Begrænsningerne i Energikommissionens mandat kan let komme til at resultere i kortsigtede løsninger med fokus på billiggørelse her og nu, men med store efterfølgende omkostninger på længere sigt.

Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder, Det Økologiske Råd

Energikommissionen har i højere grad deltagelse fra erhvervslivet. Energikommissionen har ikke et selvstændigt sekretariat, men betjenes af et ministerielt sekretariat med tyngde fra Finans-, Skatte-, Energi- og Erhvervsministerierne. Der er endvidere indsat en tværministeriel styregruppe, som må forventes at skulle screene alt materiale fra sekretariatet, inden det forelægges kommissionen. Energikommissionen har en følgegruppe bestående af repræsentanter fra 16 relevante organisationer, hvis rolle dog er uklar.

Forskellig mandater og perspektiver
Klimarådet har et klimaudgangspunkt, der også omfatter energisektoren i bred forstand. Energikommissionen skal derimod fokusere på energisiden, men skal også levere forslag til reduktioner af udledninger af drivhusgasser fra landbruget, transporten og fra brug af fossil energi i bygninger og industri uden at have synlig ekspertise på dette område.

Klimarådet skal komme med konkrete anbefalinger til regeringen på kort, mellem og langt sigt til opnåelse af en omkostningseffektiv dansk omstilling til et lavemissionssamfund i 2050. Energikommissionens fokus er derimod kortsigtet med fokus på levering af forslag til billiggørelse af den øjeblikkelige situation og frem til 2030, uanset om dette peger frem mod målet i 2050 eller ej.

Energikommissionen har ”forbud” mod at ændre afgifter og tilskud på energiområdet og må ikke stille forslag, som har statsfinansielle konsekvenser og ikke øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Definitionerne af dette omfattende ”forbud” synes dog fortsat uklare. Klimarådet har ikke den type begrænsninger.

Klimarådets formand er tidligere overvismand og formand for produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen, der har stor økonomfaglig og politisk ekspertise. Energikommissionens formand er administrerende direktør for Danfoss Niels B. Christiansen, som har stor indsigt i energiområdet og i erhvervslivets betingelser, og som bag sig har en virksomhed, som leverer løsninger på klimaudfordringer og til en omkostningseffektiv energiomstilling.

Krav om en modig Energikommission
Sammenlignes den politiske opbakning, den stillede opgave og begrænsningerne i mandaterne mellem Klimarådet og Energikommissionen må vi konkludere, at Energikommissionen fra start vil være udfordret. Det er derfor modigt af Niels B. Christiansen at påtage sig hvervet som formand.

Begrænsningerne i Energikommissionens mandat kan let komme til at resultere i kortsigtede løsninger med fokus på billiggørelse her og nu, men med store efterfølgende omkostninger på længere sigt.

De nuværende økonomiske incitamenter til at bruge meget biomasse til el- og varmeproduktion er et godt eksempel på en kortsigtet udvikling, som risikerer at blive meget dyr frem mod 2050, når den skal afvikles igen.

Niels B. Christiansen tager derfor Danfoss’ gode navn og rygte med ind i sin rolle som formand og vil uomtvisteligt blive bragt i situationer, hvor han kan blive nødt til at udvise ”civil ulydighed” over for kommissoriets begrænsninger for at sikre, at Energikommissionens anbefalinger peger frem mod 2050 på en samlet omkostningseffektiv måde.

Klimarådet står derimod langt friere til at komme anbefalinger, som leder frem mod fossilfrihed i 2050. Til gengæld kan man frygte, at regeringen vil vende det døve øre til Klimarådets anbefalinger. Der er brug for, at mange klimaprogressive parter presser regeringen til, at også Klimarådets anbefalinger kommer til at indgå i de kommende energipolitiske forhandlinger.