Estlands premierminister: Hvad truslen er mod mit land? Præcis den samme som mod dit

Politisk selvmord

Kallas kan sagtens se, hvorfor det kan være svært at forklare befolkningen for ledere i lande, der – som premierministeren formulerer det – har ”bedre naboer” end Estland, der deler hele sin østlige grænse med Rusland.

”Problemet med forsvar er, at når du får brug for det, så er det allerede for sent at gøre noget ved det.”

”I 1933 var Estlands forsvarsinvesteringer på rekordlavt niveau, fordi det var fredstid, og vi var i gang med at opbygge vores land. Og vi var et neutralt land, som ikke havde tænkt sig at skade andre. I 1938, da det stod klart, at krigen ville komme, fordoblede vi investeringer, men da var det for sent,” pointerer hun.

”Det har jeg måttet forklare min befolkning, fordi vi har måttet sætte skatterne op for at kunne dække vores forsvarsudgifter.”

Det er ikke nemt for en liberal politiker.

”Det er rigtig, rigtig svært, når jeg altid har talt for lavere skatter. Jeg begår politisk selvmord. Men jeg har ikke noget valg,” siger hun.

Ingen andenklasses medlemmer

Derfor bliver hun også lidt irriteret, da hun bliver spurgt, hvilken trussel Rusland udgør mod hendes land.

”Præcis den samme trussel som mod dit land. Præcis den samme. For vi er i Nato sammen. Jeg får tit det spørgsmål, om hvordan det er for Polen og Baltikum. Men der er ikke første- og andenklasses lande af Nato. Et angreb på én er et angreb på alle.”

”Én af de andre ledere fra et europæisk land spurgte, om jeg ikke nok ville komme til deres land og forklare det til befolkningen, fordi det er så svært at få folk til at indse. Så jeg har været rundt i flere lande. Men det er også op til lederne selv at gøre det.”

Hun peger på en meningsmåling, hun har set, hvor europæerne blev spurgt, hvad der var de vigtigste emner op til EU-valget til juni.

”Der var tre lande, hvor det vigtigste emne var sikkerhed. Og interessant nok var de lande Polen, Estland og Danmark. Og hvorfor Danmark? Fordi den danske statsminister, Mette Frederiksen, også taler om truslen. Som Platon sagde, det er også op til ledere at uddanne deres befolkninger, så folk forstår, hvorfor det er nødvendigt.”

Send flere penge

For Kaja Kallas er det vigtigt, at også EU spiller en rolle i at få pengene til at rulle til både Ukraines og europæernes egne forsvar. Derfor vil hun bruge topmødet i Bruxelles torsdag og fredag på at tale for, at EU-landenes egen bank, Den Europæiske Investeringsbank, dropper de selvpålagte forbud mod at investere i våbenproduktion, hvilket Danmark også støtter.

Jeg begår politisk selvmord. Men jeg har ikke noget valg.

Kaja Kallas
Estlands premierminister

Desuden vil hun tale for, at Unionen skal optage fælles lån til at finansiere udviklingen, såkaldte euro-obligationer. Det er en idé, som danske regeringer har været overordentligt skeptisk overfor. Da det skete for første gang under coronakrisen, var den klare holdning hos statsminister Mette Frederiksen (S), at det var en engangsforeteelse.

Ved et møde i Paris for nylig var den danske statsminister lidt mindre hård i filten og ville ikke udelukke det fuldstændig. Det vil den tyske kansler til gengæld, hvilket Kallas udmærket er klar over, efter hun mødte ham i Berlin tirsdag i denne uge.

”Vi prøver at finde en løsning, der er spiselig for alle. Så jeg hænger ikke fast i ideen om, at det skal være euro-obligationer, hvis vi kan finde en anden måde. Men pointen er, at vi har brug for investeringer i forsvarsindustrien, og vi skal kunne rejse privat kapital.”

Og det skal gå hurtigt.

”Vi står i krisen nu. Vi har brug for at investere i forsvar nu for ikke at provokere aggressoren ved at vise, at vi er svage.”

Lad russerne gætte

Mødet i Paris var der, hvor den franske præsident fik sat Europa på den anden ende ved ikke at ville udelukke europæiske soldater på landjorden i Ukraine i én eller anden udstrækning. Kaja Kallas støtter Emmanuel Macrons forsøg på at levere det, franskmændene kalder for ”strategisk tvetydighed” omkring, hvor europæernes grænser for støtte til ukrainerne går.

Alt for længe har vi spekuleret i, hvad Ruslands næste træk ville være. Jeg tror, det kan være en god strategi, at de begynder at gætte på, hvad vi har tænkt os.

Kaja Kallas
Estlands premierminister

”Alt for længe har vi spekuleret i, hvad Ruslands næste træk ville være. Jeg tror, det kan være en god strategi, at de begynder at gætte på, hvad vi har tænkt os,” siger hun.

Kaja Kallas minder også om, at Macron talte om folk i støttefunktioner, ikke om at sende delinger afsted.

”Han talte om, at der kunne være en tilstedeværelse i Ukraine. Men i Estland blev det oversat til, at vores tropper mere eller mindre skulle marchere ind.”

”Jeg blev spurgt i mit parlament, om jeg kunne bekræfte, at ingen estiske soldat nogensinde ville tage derover. Og nej, den bekræftelse vil jeg ikke give, for den eneste, der kan bruge den bekræftelse til noget, er Putin,” siger Kaja Kallas.

Ikke opstillet

Den estiske statsminister har nu talt i en time i et rapt, flydende tempo. Det bliver lidt mindre flydende, da Altinget spørger hende til den forestående topjob-rokade i EU.

Rokaden skal sætte navn på EU’s næste udenrigschef, hvor Kallas ofte bliver nævnt. Desuden skal der udpeges en chef for EU-Kommissionen og for EU-ledernes klub, Det Europæiske Råd, hvilket er den stilling, som vedholdende rygter sætter statsminister Mette Frederiksen i forbindelse med.

Ligesom Mette Frederiksen afviser Kallas at være i spil.

”Altså, jeg er premierminister i Estland, så jeg er ikke opstillet til noget topjob. Ville jeg acceptere det, hvis jeg blev spurgt? Det er ikke rigtig noget, man bliver spurgt om,” siger hun uden egentlig at bide til bolle.

Hun minder om, at hun ikke var premierminister endnu for fem år siden, da kabalen skulle lægges sidste gang.

”Jeg har aldrig siddet ved bordet, når de her ting er blevet diskuteret, så jeg ved ikke, hvad jeg kan forvente. Jeg har hørt, at det er meget svære beslutninger, og at den bedste kandidat ikke altid vinder. Det er kandidaten, som ingen er imod, som vinder,” siger hun.

Kallas gør klart, at det ikke er noget, de har diskuteret blandt EU-lederne endnu.

De har til gengæld talt om det i den klub af nordiske og baltiske lande, som længe har haft tradition for at holde deres egen komsammen lige inden topmødernes start for at udveksle prioriteter. Efter regeringsskiftet sidste år er Polen også kommet med – og irerne, fordi ”de var så ensomme, efter briterne gik ud,” som hun siger.

”Der har vi talt om, at der helt sikkert skal være én fra vores region,” siger hun.

Hvad med Mette?

Kaja Kallas bekræfter også, at den nuværende EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, står stærkt til at kunne beholde sit eget job i fem år til, hvis det går som forventet ved EU-parlamentsvalget til juni, og hendes konservative EPP-gruppe bliver den største partigruppe i Parlamentet.

”Jeg har ikke hørt nogen rundt om bordet i Det Europæiske Råd, der opponerede stærkt imod hende. Men jeg har ikke talt med Viktor,” skynder hun at tilføje om den ungarske premierminister, Viktor Orbán, som har ligget i konstant clinch med kommissionsformanden under hele mandatet.

Om statsminister Mette Frederiksen så skal have jobbet som formand for Det Europæiske Råd, vil hun ikke gå ind i.

”Så langt er vi ikke i diskussionerne. Igen – vi har ikke talt om enkeltpersoner og konkrete navne, fordi vi ikke kender udfaldet af valget. For alle embedsmændene og medierne er det sådan et fascinerende emne, men det er ikke noget, vi rigtig taler om. Fordi vi ved ikke, hvem der er interesserede eller i spil.”

Kallas har været meget tydelig om, at hun finder det problematisk, at der pt. ikke er nogen fra Øst- eller Centraleuropa i toppen hos hverken EU eller Nato.

Og ved nærmere eftertanke er hun måske heller ikke helt så kategorisk i sin afvisning af muligheden for, at sådan én godt kunne være hende selv, som hun først gav udtryk for.

”En journalist i Estland spurgte mig faktisk om, hvorfor jeg har været så højlydt både i Estland og i Europa om, at der ikke er nogen østeuropæere i nogen af topjobbene, hvis jeg selv har tænkt mig at sige nej, hvis jeg blev spurgt. Men jeg talte jo ikke om mig selv," siger hun og trækker luft ind.

"Men altså, alt kan ske i politik. Og som sagt har jeg truffet så mange svære beslutninger derhjemme, at jeg er ved at begå politisk selvmord,” siger hun og overlader det til os selv, at drage konklusionen på den udmelding.