EU's budgetforhandlinger skal handle om EU og ikke andet

Regeringer bruger budgetdiskussionen som løftestang for indenrigspolitiske diskussioner i stedet for at diskutere budgettet og hvilket EU, de ønsker for fremtiden.

Erik Boel
Landsformand, Europabevægelsen

Erik Boel
Landsformand, Europabevægelsen 

Det cypriotiske formandskab kæmper i denne tid en brav kamp for at få medlemslandene til at stemme for det kommende EU-budget. Men det er en sej kamp, der bliver sværere, fordi en række regeringer bruger budgetdiskussionen som løftestang for indenrigspolitiske diskussioner i stedet for at diskutere budgettet, og hvilket EU de ønsker for fremtiden.

Debatten i Danmark omkring EU's kommende budgetramme for 2014-2020 har drejet sig om, hvorvidt Danmark kan få en rabat på én milliard kroner – og hvorvidt Helle Thorning Schmidt kan få mandat i Europaudvalget til at nedlægge veto, hvis vi ikke får det.

Samtidig oplevede David Cameron et historisk nederlag, da medlemmer af de Konservative tidligere på måneden stemte for et Labour-forslag, der kræver, at Storbritannien forlanger et reduceret EU-budget – og ikke blot en fastfrysning af det nuværende budget.

EU’s budgetforhandlinger skal ikke ind i indenrigspolitiske diskussioner
I lyset af, at Danmark er en af de største bidragsydere i EU, er det umiddelbart fair, at vi også kræver at få rabat, når andre bidragydere får det. Og man kan heller ikke klandre Labour, at de ønsker, at også EU viser økonomisk mådeholdenhed i en tid, hvor medlemslandene må spænde livremmen ind.

Men – det er problematisk, at debatten om EU-budgettets størrelse bliver taget som gidsel i indenrigspolitiske diskussioner, som finanslovsforhandlingerne er.
Og det er sundhedsskadeligt for debatten om budgettet, at oppositionspartiet Labour og EU-skeptiske medlemmer af Det Konservative Parti i England – på linje med Folkebevægelsen mod EU i Danmark – bruger forhandlingerne til indenrigspolitiske drillerier.

Disse krav – hverken de danske krav om rabat eller de engelske om reduktioner – er konstruktive bidrag til, hvordan vi skruer det mest hensigtsmæssige budget sammen.
For begge kravs vedkommende gælder det, at de tjener en helt anden dagsorden.
For den danske regering er det et spørgsmål om at få en finanslov til at hænge sammen. For de EU-skeptiske kræfter hos de engelske Konservative handler det om, at de ikke har lyst til at være med i EU. Derfor tvinger de David Cameron til at gå til EU med krav, som de ved, han ikke kan få opfyldt.

EU’s budget skal vise vejen frem
EU står over for monumentale udfordringer i fremtiden. Og hos Europabevægelsen ser vi budgetforhandlingerne som en lejlighed til at diskutere, hvor EU skal hen i fremtiden. Og vi er af den opfattelse, at en konstruktiv diskussion af budgettets udformning og ikke størrelsen heraf vil afhjælpe de problemer, landene har med at blive enige.

Blandt andet ser vi store muligheder for at lave en gennemgribende omstrukturering af EU’s ressourcer, således at de i væsentligt mindre grad fokuserer på tilbageskuende ordninger. Derimod ønsker vi, at landene afsætter midler til fremadskuende ordninger og projekter. Her tænker vi på erhvervsudvikling, uddannelse, innovation og forskning – eksempelvis inden for bæredygtige teknologier. Teknologier, der på længere sigt kan være med til at optimere Europas landbrug – og dermed sikre, at ordninger som den traditionelle landbrugsstøtte kan blive reduceret, uden at det forringer leveforholdene for Europas landmænd