Miljøministeren kritiserer, at forordningen ikke er vedtaget, når der ellers var landet en aftale mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Ungarn sprang dog fra den aftale i sidste sekund.

"Det er en helt uhørt situation, som også stiller spørgsmål ved, om EU overhovedet kan lave grøn politik. For selv når man gør sit hjemmearbejde og forhandler loven på plads, bliver der stadig stukket kæppe i hjulet og blokeret for, at det kan blive til virkelighed," siger Magnus Heunicke.

En grøn alliance med sprækker

Naturgenopretningsloven sætter bindende mål for, hvor meget af Europas natur der skal genoprettes.

Det er en helt uhørt situation, som også stiller spørgsmål ved, om EU overhovedet kan lave grøn politik.

Magnus Heunicke (S)
Miljøminister

Hvis loven bliver vedtaget, skal EU-landene genoprette 30 procent af de naturområder, der er i dårlig forfatning, inden 2030, 60 procent inden 2040 og 90 procent inden 2050.

Magnus Heunicke mener, at der er tale om "fuldstændig central EU-lovgivning". Loven er tilmed blevet kaldt en hjørnesten i EU's grønne politik.

"Vores natur i Europa – både til lands og til vands – hænger dybt sammen, og så er man nødt til at lave nogle fælles indsatser for at rette op på de gamle forureninger, vi slås med," siger Heunicke.

Det er dog ikke kun Europas naturtilstand, der er på spil. Det er hele EU's globale ry som grøn foregangsregion, der bliver jongleret med i øjeblikket, påpeger ministeren.

"Når Europa ikke lykkes med det her, så kig rundt i verden; hvilke andre regioner skal så føre den grønne politik fremad? Det er meget vanskeligt at se," siger han.

Gennem forhandlingerne om naturgenopretningsforordningen har både Parlamentet og Rådet fået kritik for løbende at udvande loven.

Også Danmark har presset på for at gøre loven mindre ambitiøs, end EU-Kommissionen først havde lagt op til i sit udspil.

Men Magnus Heunicke køber ikke helt billedet af, at Danmark har været en aktiv medspiller i udvandingen.

"Danmark var på det hold, der fik det her løst," understreger han og henviser til, at Danmark i dette forløb har manglet nogle af de sædvanlige grønne alliancepartnere:

"Vi plejer at have en stærkere grøn alliance, men der var desværre en del af dem, der stemte imod eller undlod at stemme, heriblandt Sverige, Finland, Østrig og Holland."

"Det viser også betydningen af den her lov. Den har reel stor betydning for de lande, der har meget landbrug. Det har vi i Danmark. Men vi er så klar til at mindske landbrugets betydning og få mere natur på vores areal," siger ministeren.

Afgørende valgresultat

17. juni rejser Magnus Heunicke igen til Bruxelles for at mødes med sine miljøministerkollegaer fra de resterende EU-lande.

Til den tid er europaparlamentsvalget overstået, og netop dét valgresultat kan få betydning for naturgenopretningslovens fremtid, lyder det.

"Jeg er bekymret over, hvordan landskabet ser ud efter valget. Jeg har en reel bekymring over, at EU's grønne politik vil få det langt sværere. Jeg noterer mig allerede nu, at det er markant sværere at få grøn fremdrift på EU-niveau."

"Det er accelereret i det seneste halve år. Der er talrige eksempler på, at det går fuldstændig i stå. Naturgenopretningsforordningen er måske det mest grelle eksempel," siger Magnus Heunicke.

Blandt andet derfor har 11 miljøministre i et brev bønfaldt de andre EU-lande om at stemme for forordningen, når de mødes 17. juni.

"Det er vigtigt, at vi ikke sender et signal om, at vi opgiver," siger Magnus Heunicke og fortsætter:

"Men det ville være nemmere, hvis vi får et styrket grønt Europa-Parlament. Hvis en anden fløj omvendt bliver styrket – altså dem, der ikke vil den grønne omstilling – bliver det mere vanskeligt."

Og så taler det heller ikke til naturgenopretningslovens fordel – understreger Heunicke – at det næste formandskabsland i EU er Ungarn, som for tiden er modstander af loven.

"Der er ikke nogen nemme løsninger på det her problem," konstaterer ministeren.