Analyse af 
Thomas Lauritzen

Magtkamp efter Tysklands valg: De rødgrønne kan mest troværdigt hævde sejr, men er det nok?

Matematisk ser CDU og SPD jævnbyrdige ud i det tyske kapløb om mulige koalitioner, men socialdemokraten Scholz har størst demokratisk legitimitet: Over to millioner stemmer gik fra højre til venstre ved det historiske valg søndag.

Hvem vandt det tyske valg søndag? Ingen, hvis man spørger Armin Laschet.
Hvem vandt det tyske valg søndag? Ingen, hvis man spørger Armin Laschet.Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Noget tyder på, at Tysklands afgående borgerlige kansler var populær blandt mange traditionelt socialdemokratiske vælgere – og at Angela Merkel tager dem med sig ud ad døren igen, når hun går af efter 16 år ved magten.

Da røgen mandag lettede efter weekendens valg til Forbundsdagen, viste de foreløbige stemmeopgørelser, at op mod 1,4 millioner vælgere var gået fra konservative CDU-CSU til socialdemokraterne i SPD. Samtidig var omkring 800.000 stemmer vandret fra CDU-CSU til De Grønne.

Intet parti er kommet ud af dette valg med et klart mandat til at danne regering, hverken os eller SPD.

Armin Laschet
Konservativ partiformand og kanslerkandidat for CDU-CSU

0:000:00