Europa er stadig mærket af den økonomiske krise, og mange lande kæmper hårdt med voksende statsgæld, skrappe sparekrav og historisk høj arbejdsløshed.
Krisen har krævet europæisk handling, og det har betydet øget europæisk integration, især på det økonomiske og monetære område.

Udviklingen har skabt bekymring i flere lande, hvorfor repræsentanter fra 11 forskellige europæiske parlamenter i november mødtes i København for at diskutere og udveksle synspunkter.

Mødet udmundede i et fælles brev til formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, hvor politikerne i fælleskab udtrykte deres bekymringer og håb for fremtiden.

Budgetovervågning er centraliseret
En gennemgående bekymring blandt landene i brevet er, at når EU i nær fremtid bevæger sig i retningen mod en yderligere integreret finansunion med centralt regulerede budgetter, vil man stå over for en stor demokratisk udfordring.

Af helt konkrete sager nævnes blandt andet det Europæiske Semester, som i korte træk er en ny ramme for det økonomiske samarbejde i EU, der blev indført i 2011. Som led i stabilitets- og vækstpagten skal eurolandene indsende stabilitetsprogrammer til Europa-Kommissionen, og landene uden for eurosamarbejdet skal indsende konvergensprogrammer.

EU bruger dem til at sikre sig, at landene fører en ansvarlig økonomisk politik. Det Europæiske Semester har altså til formål at styrke drøftelserne af EU-landenes økonomiske politik, inden landene beslutter og implementerer politikken nationalt, hvilket er en klar centralisering af budgetovervågningen.

Demokratisk legitimitet i fare 
I brevet lægger landene vægt på, at økonomisk overvågning, krisestyring og beslutninger, hvad angår banker, i høj grad stadig skal besluttes på nationalt niveau. Desuden er de nationale parlamenter tættere på borgerne, hvilket giver dem en central rolle i at skabe sammenhæng mellem dem og den europæiske beslutningsproces.

De elleve lande slutter i brevet af med at invitere Herman Van Rompuy til at gå i dialog med de nationale parlamenter om, hvordan netop de kan være aktivt med til at styrke EU's demokratiske legitimitet.

Landene, som har underskrevet brevet, er: Danmark, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Portugal, Irland, Finland, Letland, Sverige, Ungarn og Polen.

Læs hele brevet her.