Parlamentarikere: Giv virksomheder større bøder for at svigte kædeansvar

Europa-Parlamentets juridiske udvalg spiller ud med en skrappere version af de såkaldte due diligence-regler for virksomheder.

I udkanten af Dhaka stod byggekomplekset Rana Plaza, hvor tøj til flere vestlige mærker blev produceret under kummerlige forhold, indtil kollapset i 2013. Her besøger et familiemedlem til en af de over 1.000 dræbte stedet seks år efter ulykken. 
I udkanten af Dhaka stod byggekomplekset Rana Plaza, hvor tøj til flere vestlige mærker blev produceret under kummerlige forhold, indtil kollapset i 2013. Her besøger et familiemedlem til en af de over 1.000 dræbte stedet seks år efter ulykken. Foto: Munir Uz Zaman/AFP/Ritzau Scanpix
Rasmus Raun Westh

Bøder på mindst fem procent af virksomheders globale omsætning, flere virksomheder underlagt reglerne og færre undtagelser for den finansielle sektor.

Sådan lyder nogle af hovedtrækkene i Europaparlamentets juridiske udvalgs udspil til regler om kædeansvar for virksomheder.

"Det er et stort skridt mod en europæisk lov, der slår fast, at det at drive forretning i det 21. hundrede betyder, at man skal drive forretning ansvarligt," lyder det fra den hollandske socialdemokrat Lara Wolters, hovedrapportør på lovforslaget.

0:000:00