Ét stort minus ved EU's klimaudspil

Af Camilla Damsø Pedersen 
Energipolitisk chefkonsulent for Dansk Byggeri

Så kom EU-Kommissionen med sit længe ventede udspil for energi- og klimapolitikken frem mod 2030. Vi kan glæde os over, at den har mål for CO2 såvel som vedvarende energi, men desværre slog Kommissionen helt op i banen i forhold til energieffektivitet. Her svigtede modet.

Det er to ud af tre, men ikke godt nok. På trods af de åbenlyse store potentialer for energieffektivitet står vi nu med en plan helt uden bindende mål for energieffektivitet i EU.

EU's energi- og klimapolitik for 2020 havde heller ingen bindende mål for energieffektivisering, men trods alt et vejledende mål om 20 procent energieffektivisering. Men ikke engang det kunne Kommissionen samle sig om, trods en sikkert hårdt kæmpende Connie Hedegaard. Hun kan så glæde sig over, at EU's udspil fastsætter, at CO2-udledningen skal reduceres med 40 procent i 2030, og det opnåede kompromis i forhold til den vedvarende energi med bindende mål om 27 procent.

Effektivitet halverer energiforbruget 
Det er måske ikke overraskende, da det faktisk aldrig er lykkes EU's medlemslande at formulere høje ambitioner for energieffektivisering. Dette er paradoksalt, når energieffektivitet ellers af bl.a. Det Internationale Energiagentur (IEA) vurderes som et af de absolut vigtigste instrumenter til at mindske det globale energiforbrug og dermed også CO2-udledningen.

IEA vurderer således, at energieffektivisering kan halvere det forventede globale energiforbrug frem mod 2035 og i gennemsnit skære 20 procent af udgifterne til brændsel. Potentialerne er altså enorme, også i byggeriet, hvor 80 procent af potentialerne ifølge IEA stadig ikke er realiseret.

Hvis ikke Kommissionen for alvor kommer på banen på energieffektiviseringsområdet, risikerer vi, at reduktionen af CO2-udledningen bliver langt dyrere end nødvendigt.

Camilla Damsø Pedersen
Energipolitisk chefkonsulent, Dansk Byggeri

Kommissionen glipper altså muligheden for at sende et værdifuldt signal om at sætte energieffektivitet højere på dagsordenen i den nye 2030-energiplan. Det lå ellers lige for at følge de klare ambitioner i Europa-Parlamentets Miljø- og Energiudvalg, der foreslog bindende energimål for 2030 på 40 procent energieffektivisering. Et mål, Dansk Byggeri til fulde kan støtte op om.

Kommissionen efterlader tomrum 
Det allermest ærgerlige ved at droppe de bindende mål for energieffektivisering er det tomrum, som Kommissionen nu efterlader i medlemslandene. Der skal jo ikke opfindes nye revolutionerende teknologier, når vi taler om energieffektivisering. Det, der er behov for, er at skabe de rigtige rammebetingelser for at udbrede teknologierne til vores bygninger, virksomheder etc.

Af direktivet om energieffektivitet fremgår, at medlemslandene selv skal fastsætte ikke-bindende mål for 2020. Resultatet er, at medlemslandene har vidt forskellige ambitionsniveauer i fastsættelse af mål og indsatser. Det er Dansk Byggeris håb, at når Kommissionen skal forelægge sin vurdering af medlemslandenes mål i juni 2014, så udnytter Kommissionen muligheden til at komme med forslag om bindende målsætninger.

Langt dyrere end nødvendigt 
Hvis ikke Kommissionen for alvor kommer på banen på energieffektiviseringsområdet, risikerer vi, at reduktionen af CO2-udledningen bliver langt dyrere end nødvendigt. EU's klimapolitik har endnu ikke ført til, at medlemslandene får høstet nogle af de mange potentialer, der er for energibesparelser, fx i vores bygningsmasse, som står for 40 procent af energiforbruget.

Europa-Parlamentet skal endeligt vedtage deres holdning om EU's energipolitik for 2030 i starten af februar. EU's stats- og regeringschefer skal blive enige om deres holdning, herunder hvordan de vil fastsætte målene, forventeligt på et topmøde i marts. Men her er der ikke meget håb for højere ambitioner.