Alectia hyrer Vejforeningens formand som ny proces-direktør
Formand for Dansk Vejforening Thomas B. Olsen, der også har en lang karriere i den danske sukker-branche bag sig, rykker ind på en direktørpost hos rådgivningsvirksomheden Alectia.
Line Jenvall
RedaktionsassistentThomas B. Olsen er blevet ansat som direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed Alectia. Her skal han lede og videreudvikle procesdivisionen, der rådgiver nogle af verdens største bryggerier, mejerier, slagterier og medicinalvirksomheder, lyder det i en pressemeddelelse.
Den nye direktør er 52 år gammel, uddannet civilingeniør i kemi og bioteknologi og bestyrelsesformand for Dansk Vejforening.
Han kommer fra en stilling som administrerende direktør for rådgivningsvirksomheden AgroTech, hvor han har arbejdet siden 2013. Inden da var han i Danisco/Nordzucker i mere end 20 år, blandt andet som medlem af direktionen i Danisco Sugar og og administrerende direktør for Nordic Sugar.