Debat

Chr. Hansen: Fire ting, der skal fokus på for at styrke fødevareklyngen

DEBAT: Danmarks position inden for fødevareforædling negligeres alt for ofte i forhold til potentialet. Der er behov for en fokuseret og koordineret indsats for at få realiseret og udbygget dette potentiale, skriver Christoffer Lorenzen, koncerndirektør i Chr. Hansen.

Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christoffer Lorenzen
Koncerndirektør i Chr. Hansen

Tidligere på efteråret offentliggjorde henholdsvis regeringen og Landbrug & Fødevarer (L&F) deres respektive 2025-planer, som primært sigtede på forbedrede overordnede rammebetingelser for at sikre vækst i den danske økonomi.

I den forbindelse påpegede jeg i et indlæg i dette medie (http://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/chr-hansen-fokus-paa-den-gode-foedevarehistorie), hvad mange andre før mig allerede har påpeget; nemlig at der i tillæg til disse rammebetingelser er behov for at fortælle den gode historie om den danske fødevareklynge og de succesfulde højteknologiske, producerende virksomheder, der har sit udspring i den.

Fire punkter, som skal sikres
Men hvordan kommer vi videre, og hvordan mobiliserer vi de fornødne finansielle ressourcer - og nødvendige kompetencer - for at skabe et momentum, der kan styrke og positionere den danske fødevareklynge i forhold til konkurrerende regioner i andre dele af verden?

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

En forenklet ønskeliste indeholder som minimum fire punkter, som skal sikres:

  • Tilstrækkelig bevågenhed omkring fødevareklyngens dynamik og rammebetingelser, herunder opmærksomhed på, at den teknologidrevne vækst og eksport, som vi i Danmark efterspørger, er afhængig af, at vi også har en konkurrencedygtig basal fødevareproduktion

  • Et smidigt samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder af forskellig størrelse og fra forskellige dele af værdikæden. Herunder målrettede samarbejder inden for forskning og udvikling eller samarbejder omkring afsætning. Dette må gerne ske i samarbejde med udenlandske interessenter og gerne i regi af uddannelsesinstitutioner og forskningsprojekter

  • At investering i innovation og nytænkning tilskyndes ved, at der er mulighed for at søge offentlig støtte (indenfor Danmark og EU) til forsknings– og innovationsinitiativer og samarbejdsprojekter

  • En uddannelsespolitisk indsats for at sikre, at talenter tilskyndes til videregående uddannelser, der er relevante for klyngen - gerne suppleret med at talenterne hører om og tiltrækkes af den gode historie om fødevareklyngen
    Der findes allerede en række initiativer, der arbejder for at sikre, at disse punkter adresseres, blandt andet i regi af L&F, Dansk Industri, Regionerne (Vækstforum), universiteterne og også i regi af Erhvervsministeriet og Fødevareministeriet.

For at optimere effekten af den samlede indsats er det nødvendigt, at indsatsen samstemmes på tværs. I den sammenhæng er initiativet fra ministeriernes side vedrørende ”Den danske fødevarefortælling” et godt forsøg på at skabe en samlende og koordineret indsats.

Men kan vi skabe den rette bevågenhed ... har deltagerne i fødevareklyngen en unik mulighed for at skabe et meget meningsfyldt bidrag til indsatsen for at øge dansk vækst og eksport.

Af Christoffer Lorenzen, Koncerndirektør i Chr. Hansen

Den rette bevågenhed
Det næste led i dette arbejde er at sikre, at de gode intentioner også bliver ført ud i livet til gavn for fødevareklyngen.

Det vil være oplagt, at Danish Food Cluster (DFC) kommer til at spille en central rolle i den praktiske udmøntning af den fælles danske fødevarefortælling.

DFC har en bred repræsentation af stort set alle aktører inden for den danske fødevareklynge og cirka 75 procent af klyngens omsætning. DFC arbejder i bred forstand på at sikre fremdrift i forhold til de fire punkter nævnt herover (blandt andre).

Som fælles organ har DFC derudover mulighed for at øge synligheden af fødevareklyngens medlemmer såvel i Danmark som på den internationale scene.

Dermed synliggøres også klyngens virke i forhold til talenter og klyngens innovationsprojekter positioneres bedre i forhold til offentlige innovationsmidler (for eksempel NextFood initiativet i Danmark eller Food KIC i EU-regi) såvel som private virksomheders innovationsinvesteringer.

Det er et sådant samarbejde og en ’tænken-på-tværs’, der skal til, hvis den danske fødevareklynge skal kunne forblive en succes og klare sig i international konkurrence om investeringer, talent og markedsandele.

Men kan vi skabe den rette bevågenhed og fokus, og kan vi skabe de rette samarbejder og bygge på de forskellige aktørers styrker, har deltagerne i fødevareklyngen en unik mulighed for at skabe et meget meningsfyldt bidrag til indsatsen for at øge dansk vækst og eksport.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00