Nyt videnscenter for ansvarlig import 
Regeringens 70-procentsmålsætning omfatter kun reduktioner i Danmark. Men det er for snævert et perspektiv.

Klima og miljø er grænseoverskridende, og der er behov for, at den danske indsats rækker ud over vores egne grænser, så der sker en reduktion globalt - ligesom mange danske virksomheder har gjort i en årrække på en lang række andre områder, for eksempel når det gælder palmeolie, børnearbejde og anden ansvarlig sourcing.

Små og mellemstore virksomheder har ikke ressourcerne til at dokumentere klimaeffekten af deres indkøbs- og samarbejdsaftaler. De har behov for hjælp og nemme retningslinjer, for eksempel hvis de skal levere på et offentlig udbud.

Derfor foreslår vi i Dansk Erhverv, at der afsættes midler på finansloven til etableringen af et videnscenter for ansvarlig import og klimapåvirkning i leverandørkæden under Trade Council.

Fødevareeksporten er naturligvis en hjørnesten i den danske fødevaresektor. Men import af fødevarer er også vigtig for sektoren.

Samtidigt giver importen muligheder for reeksport til markederne omkring os. Og hvis vi kan blive de bedste til ansvarlig import og klimapåvirkning i leverandørkæden, vil den danske fødevaresektor være godt rustet til fremtiden.

Klimaeftersyn af afgiftsstrukturen 
Hvis forbrugerne og alle aktører i værdikæden skal træffe klimarigtige valg, er det afgørende, at økonomiske virkemidler bliver mobiliseret, så der er økonomisk motivation til at vælge handlinger og produkter med lavere klimabelastning. Samtidig skal princippet om, at forureneren betaler, afspejles.

Der er flere eksempler på, at grønne løsninger afgiftsbelastes, så miljøafgifterne reelt fremmer de sorte løsninger. Det er for eksempel tilfældet med de danske emballageafgifter på plast og papir, som lægger en afgift på genanvendt materiale og dermed reelt bremser grønne løsninger.

I tråd med anbefalingerne i klimapartnerskabet for handel, anbefaler vi derfor, at der gennemføres et klimaeftersyn af hele afgiftsstrukturen i den kommende finanslov.

Mange afgifter på nonfood og fødevarer er tænkt i anden tid, og nogle afgifter modarbejder direkte incitamentet til at agere klimavenligt.

Opgør med grænsehandlen 
Der skal med andre ord ryddes op i afgiftsjunglen og ses på, hvordan afgiftsstukturen kan bidrage til klimapositive valg. Men politikerne skal også mindske de administrative byrder og tage et reelt opgør med grænsehandlen.

For når der for eksempel grænsehandles for 3,5 milliarder kroner om året, er det virkelig skidt for den danske fødevaresektor.

Når varer bliver købt syd for grænsen, er der danske købmænd, som går glip af indtjening. Det er også skidt for butikkerne, at en del varer, der købt i Tyskland, bliver videresolgt illegalt herhjemme i Danmark.

Sidst, men absolut ikke mindst, ved vi også, at mange øl- og sodavandsdåser, der er købt uden pant, ikke genbruges, hvilket heller ikke just gavner miljøet.