Den etiske forbruger har svære kår

Af Christina Wilson, Jacob Birkler, Kirsten Halsnæs, Lene Kattrup, Mickey Gjerris, Signe Wenneberg og Steen Vallentin
Medlemmer af Det Etiske Råd

For hvor der kan være uenighed om, hvorvidt vi har lov til at gøre skade på os selv, så synes det noget mere indlysende, at det ikke er i orden at skade andre.

Etisk Råd

Det Etiske Råd har for nylig sat gang i en arbejdsgruppe, der skal afdække de etiske problemstillinger, som tanken om ”den etiske forbruger” rejser. Arbejdsgruppen har derfor med interesse fulgt den debat, som er fulgt i kølvandet på fødevareminister Dan Jørgensens (S) udmeldinger om, at danskerne bør spise sundere, og at ikke kun den enkelte dansker, men også fødevaresektoren og det offentlige bør tage et ansvar for det.

En sænkning af kødforbruget vil ikke alene gavne klimaet, men også danskernes sundhed, der også er påvirket af vores position som et af de mest kødspisende folk i verden.

Etisk Råd

Fødevareforbrug skader andre
Reaktionerne på ministerens udmeldinger viser med tydelighed, at det er et emne, som mange har stærke holdninger til, og der er blevet sagt meget både for og imod, at samfundet prøver at påvirke borgerne til ikke at skade sig selv gennem usunde madvaner. Diskussionen har i høj grad været fokuseret på, om det er i orden at skade sit eget helbred med sine madvaner. Det er et interessant spørgsmål set fra en etisk synsvinkel, men ikke desto mindre vil vi tillade os at gøre opmærksom på en anden central diskussion vedrørende fødevarer, som desværre ikke får helt så meget opmærksomhed, endskønt den er mindst lige så vigtig. For hvor der kan være uenighed om, hvorvidt vi har lov til at gøre skade på os selv, så synes det noget mere indlysende, at det ikke er i orden at skade andre.

Meldingerne fra klimaforskerne levner ikke nogen tvivl om, at situationen på klimaområdet er meget alvorlig. 

Etisk Råd

Ikke desto mindre tyder meget på, at det er præcis det vi gør gennem vores valg af fødevarer. Mennesker mister allerede nu deres levebrød på grund af klimaforandringer, og vores efterkommere vil komme til at slås med stigende vandstand, mere ekstreme vejrforhold, flere sygdomme og stigende global uro som følge af, at vi ikke vil ændre på vores udledninger af klimagasser.

Sænk kødforbruget
Fødevareområdet står for en stor del af den globale menneskeskabte udledning af drivhusgasser, og heraf er alene dyreholdet på verdensplan ansvarligt for minimum 14,5 procent af udledningen (efter nogle eksperters mening er tallet langt højere). Der er derfor rigtigt meget at hente på klimakontoen, hvis danskerne omlægger deres spisevaner. Ifølge mange forskere er det den mest oplagte måde hurtigt at gøre en betragtelig forskel i forhold til ens personlige klimaaftryk. En sænkning af kødforbruget vil ikke alene gavne klimaet, men også danskernes sundhed, der også er påvirket af vores position som et af de mest kødspisende folk i verden.

Men hvem har ansvaret for det? Den enkelte forbruger, eller er det et fælles ansvar?

Forbrugeren over for kollektivet
Fænomenet ’den etiske forbruger’ dækker over, at mange forbrugere forsøger at tage hensyn til blandt andet klimabelastningen af deres fødevarer, men der er mange barrierer for, at en satsning på enkeltpersoners indsats kan gøre noget effektivt ved klimabelastningen:

• Den enkeltes indsats gør i sig selv kun en meget lille forskel for naturen og klimaet, og den er ikke direkte synlig. Det kan på sigt være svært at fastholde motivationen, når det unægtelig også er lettere at undlade at tage aktiv stilling til etiske spørgsmål i sit forbrug
• Denne tendens forstærkes af, at mange bliver demotiverede af, at andre ikke tager deres del af ansvaret
• Mange kan tværtimod opfatte det som i sin egeninteresse at tiltage sig flest mulige af de gratis, fælles naturressourcer som vand og ren luft. Problemet er, at når alle prøver at leve som ”free riders”, så  nedbrydes klima og miljø til skade for alle
• Miljø- og klimabelastende fødevarer er reelt for billige, fordi omkostninger ved miljøgenopretning og klimaskader ikke indgår i varens pris
• Skaderne ved nedbrydning af naturen og miljøet kommer først længe efter, at man har købt og spist sin bøf, hvilket gør det svært at forholde sig til problemet, når man står ved køledis­ken
• Det er meget vanskeligt for forbrugeren at overskue, hvilke fødevarer, som er klimabelastende, og de færreste forbrugere har tid og mulighed for at skaffe sig dybere indsigt i, hvad de bør købe
• Jo flere penge man har at bruge, desto mere indflydelse kan man få gennem sit forbrug. Det stemmer ikke overens med det demokratiske ideal om ’en mand/kvinde, en stemme’
• Ideen om den etiske forbruger, der handler ved køledisken, kan ses som en udhuling af ideen om den politiske borger, der gennem demokratiske processer er med til at forme det fælles samfund

Væsentlig debat
Det Etiske Råds arbejdsgruppe skal diskutere de dilemmaer, den etiske forbruger sættes i, når ansvaret for verdens tilstand bliver lagt på dennes skuldre. Det kan være svært at se, hvordan enkeltforbrugere kan løfte det etiske ansvar for ikke at nedbryde vores efterkommeres livsbetingelser.

Den debat finder vi mindst lige så presserende at rejse, som debatten om ansvaret for, om danskerne spiser sundt. Meldingerne fra klimaforskerne levner ikke nogen tvivl om, at situationen på klimaområdet er meget alvorlig. Skal der handles i tide, skal det ske snart, og her er det et centralt spørgsmål, om der er nok at overlade det til enkeltpersoner at handle på, eller om der skal kollektive løsninger til.