DI: Fødevareafgifter luner kun kortvarigt

Af Ole Linnet Juul
Branchedirektør i DI Fødevarer

I disse uger er finanslovsforhandlingerne godt i gang. Der diskuteres forbedringer i sundhedsvæsenet, flere penge til de ældre, og på forhånd er der sat penge af til en boligjobordning.

Men hvor kommer pengene fra?

Tja, en god luns kommer fra fødevareafgifter, for eksempel afgifter på chokolade og slik. Men sagen er, at de afgifter, der luner godt i lommen på kort sigt, koster dyrt på længere sigt.

En presset branche råber vagt i gevær
Virksomheder, der producerer slik og chokolade i Danmark, omsætter for ca. 5 mia. kr. om året. Der er ca. 3500 ansatte i branchen. Det er gode, danske produktionsarbejdspladser – og mange finder man endda uden for hovedstadsområdet.

Mere af det, lyder det fra politisk hold. Både rød og blå blok har allerede for længst lovet at gøre noget ved området – sanering af punktafgifter indgik i den tidligere regerings politik og indgår i regeringsgrundlaget for den nuværende. Men hvis Folketinget vil skabe vækst i branchen – eller bare beholde de arbejdspladser, vi har – så skal afgiftslettelserne højere op på den politiske agenda.

Hver gang man laver en ny slags chokoladebar eller småkage, skal man igennem et større regnestykke for at udregne afgiften. Det står simpelthen ikke mål med de penge, den indbringer til statskassen.

Ole Linnet Juul
Branchedirektør i DI Fødevarer

Afgiftsstigninger koster beskæftigelse
Siden 2009 er afgiften steget med næsten 83 procent til nu at udgøre 25,97 kroner pr. kg. I samme periode har der været et fald i antallet af beskæftigede i den danske branche for slik og chokolade på næsten 30 procent.

Men det er ikke, fordi lørdagsslikket er blevet erstattet af æbler, eller at Fru Jensen spiser en gulerod til kaffen i stedet for et stykke chokolade. I stedet bliver danskernes søde sager købt ved grænsen eller i butikker, der ”glemmer” at betale afgift og moms. Og det koster penge i statskassen i det lange løb.

Afgifter skaber et urimeligt bureaukrati
DI Fødevarer mener, at det haster med at gøre noget ved de danske fødevareafgifter. Foruden de økonomiske konsekvenser, så indebærer afgifterne et betydeligt bureaukrati for både virksomheder og myndigheder.

Lad os tage nøddeafgiften som et eksempel. Der er otte forskellige afgifter på nødder, mandler osv. Otte! Afgiftssatserne varierer fra 5,79 kr. til 34,88 kroner pr. kg., og afgiften skifter for eksempel alt efter, om der er skal på eller ej.

Så hver gang man laver en ny slags chokoladebar eller småkage, skal man igennem et større regnestykke for at udregne afgiften. Det står simpelthen ikke mål med de penge, den indbringer til statskassen.

Høje afgifter betyder mere svindel
Endelig vil jeg nævne, at høje afgifter frister svage sjæle til at svindle. Bare i det seneste år har vi set adskillige eksempler på ulovlig import af slik og chokolade i stor skala. Hvis bland-selv-slikket lyder lidt for billigt til at være sandt – så kan det være, fordi at der er svindel med i billedet. 

Det er klart, at når en finanslov skal strikkes sammen, så må man tage det sure med det søde.

Milde gaver deles ud, og andre skal betale ved kasse ét. Men fra DI Fødevarers side vil vi gerne opfordre til, at politikerne overvejer, hvad der er den bedste investering i det lange løb.

Hvis vi skal bevare arbejdspladser i Danmark og skabe vækst med råd til velfærd også i fremtiden, så nytter det ikke, at høje og bøvlede afgifter jager virksomhederne ud af landet.