Direktører: Madfaglighed skal ind med skolemælken

Mangel på dygtige madhåndværkere kan mærkes hos stadig flere danske fødevarevirksomheder. Inden for primærproduktion, hoteller og restauranter er det nu kun hvert tredje job, som bliver besat af en kandidat med de ønskede kompetencer, ifølge en ny rekrutterings-survey.

Problemet kommer til at spidse endnu mere til frem mod 2030, hvor vi står til at mangle 9000 madprofesionelle. Det truer ikke bare virksomhedernes vækst og udvikling, men også adgang for os alle sammen til gode og bæredygtige fødevarer i de kommende årtier. 

Alle med aktier i fremtidens fødevareerhverv og madkultur har grund til at tage den udfordring alvorligt. En del af løsningen er at give en gastronomisk øjenåbner til næste generation. Så alle børn får mulighed for at opleve glæden ved god mad og potentialet i at mestre et håndværk.

I årtier har fortællinger om fremtidens videnssamfund nudget unge til at søge mod universiteterne frem for de praktiske fag

Judith Kyst og Anne-Birgitte Agger
Hhv. direktør, Madkulturen og direktør, Hotel- og Restaurantskolen

De usynlige madhåndværk

Den sørgelige prognose for fødevareerhvervene hænger tæt sammen med elevtallet på de madfaglige erhvervsuddannelser. Her er tilgangen halveret på bare seks år, samtidig med at op imod hver fjerde af de nye elever falder fra, inden der er gået et år. 

Årsagerne er mange. Og blandt de umiddelbare er hårde arbejdsforhold i branchen, nedslidte skoler, utidssvarende undervisning og fraværet af et stærkt uddannelsesmiljø, som kan matche det sociale ungdomsliv på gymnasierne.

Men under alt det lurer et mere grundlæggende problem og en samfundstendens, som i høj grad kan være med til at forklare, hvorfor mange unge vælger håndværksuddannelserne fra.

Alt for få børn får erfaringer med håndværk og basal maddannelse med fra barndommen. Når uddannelsesvalget skal træffes, ser man derfor ikke meget status eller perspektiv i en fremtid som madfaglig. Faktisk er det de færreste, der overhovedet overvejer det som en mulighed. 

Inspirerende madfaglighed i skolen

I årtier har status, ambitioner og fortællinger om fremtidens videnssamfund nudget unge til at søge mod universiteterne frem for de praktiske fag. Derfor vokser stadig færre børn op i familier, hvor man har håndværk inde på livet.

Maddannelse er heller ikke længere noget, man får med hjemmefra. I dag har kun hver tiende familie børn med i køkkenet på en almindelig aften, og mange forældre er selv ved at afvikle deres kultur for hjemmelavet mad til fordel for takeaway og færdigmad. Både maddannelse og madkundskab står svagt. Man kan godt sige, vi har en udbredt madanalfabetisme.