Dyrlæger råbte ikke op om omstridt EU-lov, da de havde chancen: ”Vi er ikke en særlig stor organisation”
Dyrlægernes fagorganisation forpassede selv muligheden for at råbe op om de EU-regler, der nu er trådt i kraft og har ført til utilfredshed. Foreningsformand peger på flere årsager – heriblandt at foreningen ikke er særlig stor.
Andreas Arp
Journalist og redaktørEn EU-forordning har i de seneste uger skabt stor frustration hos de danske dyrlæger.
Men da de nye regler blev sendt i høring for otte år siden, havde dyrlægernes fagorganisation ingen indvendinger mod den bestemmelse, der nu fører til utilfredshed.
Det fremgår af Den Danske Dyrlægeforenings høringssvar til EU-forordningen tilbage i 2014.