EL: Danmark bør forbyde GMO

FØDEVARER: Danmark bør udnytte, at der nu ikke dyrkes GMO-afgrøder i Danmark, til at indføre et totalforbud, mener Enhedslistens Per Clausen.
Monsanto har indstillet sine forsøg med genmodificerede afgrøder i Danmark.
Monsanto har indstillet sine forsøg med genmodificerede afgrøder i Danmark.Foto: www.monsanto.com
Agnete Finnemann Scheel
Fakta
Regler for GMO i Danmark

Det er lovligt at sælge, dyrke og købe GMO-fødevarer i Danmark og EU, men det skal være muligt for forbrugerne at vælge GMO-fødevarer fra. Derfor skal alle GMO-produkter i danske butikker være GMO-mærkede, hvis de indeholder GMO. 

Godkendelsen af GMO i foder og fødevarer sker inden for det europæiske samarbejde. Når der ansøges om at få godkendt en konkret GMO til salg i EU, gennemføres først en sundhedsmæssig og miljømæssig risikovurdering af produktet, og derefter træffes beslutning om, hvorvidt den pågældende GMO kan godkendes.


Kilde: Fødevareministeriet, fvm.dk

Per Clausen vil smede, mens jernet er varmt, når det kommer til genmodificerede (GMO) afgrøder. Danmark bør udnytte et GMO-frit momentum, som i denne uge er opstået, til helt at forbyde GMO herhjemme.

Onsdag meddelte den amerikanske fødevarevirksomhed Monsanto nemlig, at den indstiller forsøg med GMO-afgrøder i Danmark på grund af dårlige forskningresultater og modstand mod metoden i befolkningen. Og dermed bliver GMO-baseret fødevareproduktion ikke længere testet eller dyrket i Danmark.

”Det er helt oplagt at udnytte situationen til at forbyde dyrkning af GMO-afgrøder i Danmark. På den måde kan Danmark markedsføres som et land, hvor man udvikler dyrkningsmetoder og frø, som er garanteret GMO-fri og give økologien langt bedre muligheder,” siger Per Clausen i en pressemeddelelse.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00