For tidligt at udpege vindere og tabere i frihandelsaftalen

Anna de Klauman
Handelspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer.

I Landbrug & Fødevarer bakker vi op om EU's og den danske regerings offensive handelspolitiske linje. Det er vigtigt for den danske fødevareeksport, at der arbejdes for at indgå frihandelsaftaler med strategisk vigtige handelspartnere i verden - til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark og i EU.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor afsætter mere end 2/3 af sine varer udenfor Danmark til mere end 150 forskellige lande. Velfungerende internationale spilleregler på de globale markeder er således afgørende for virksomhedernes manøvrerum.

I Landbrug & Fødevarer havde vi gerne set, at handelsforhandlingerne primært havde fundet sted i WTO-regi. Det ville være det mest overskuelige for både nationer og virksomheder, at regler og aftaler blev koordineret ét sted.

Vi er stolte over, at EU er den handelsblok, der har arbejdet hårdest - og givet flest indrømmelser - for at få WTO-samarbejdet på rette kurs.

Men, når der ikke er fremdrift i WTO, er det vigtigt, at EU søger det bilaterale forhandlingsspor. For der er tale om en selvforstærkende proces, hvor det handler om at undgå at blive stillet ringere end de lande, der er i gang, eller allerede har indgået bilaterale frihandelsaftaler med centrale handelspartnere.

Når det kommer til frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA er det endnu for tidligt at sige noget om, hvem der bliver vindere og tabere. Det vil naturligvis afhænge af aftalens indhold og omfang

Anna de Klauman
Handelspolitisk chef, Landbrug & Fødevarer

Vindere og tabere på kort sigt
Selvom de fleste er enige om, at fri handel på tværs af grænserne bidrager positivt til den globale økonomi, så er der heller ingen tvivl om, at der på kort sigt altid vil være vindere og tabere blandt de sektorer, der forhandles om.

Når det kommer til frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvem der bliver vindere og tabere. Det vil naturligvis afhænge af aftalens indhold og omfang.

Den danske landbrugs- og fødevaresektor har i dag en god eksport til det amerikanske marked. Samlet set eksporterer fødevareklyngen for knap 4 milliarder kroner årligt. Maskiner, spareribs, mejeriprodukter og enzymer er nogle af de produkter, der fylder godt i eksportstatistikken.

Flere store danske fødevarevirksomheder har ligeledes etableret sig med egen produktion i USA. Landbrug & Fødevarer er naturligvis interesserede i, at denne eksport opretholdes og øges fremadrettet.

Toldnedsættelser rykker kun lidt
Ligesom Canada er USA et stort fødevareproducerende- og eksporterende land, som europæisk og dansk landbrug konkurrerer med på de globale markeder. Det er typisk ikke traditionelle markedsbarrierer som toldsatser og kvoter, der står i vejen for yderligere samhandel mellem EU og USA på landbrugs- og fødevareområdet.

Den amerikanske importtold på fødevarer er allerede i dag lav, og vi anser det som begrænset, hvor mange markedsandele toldnedsættelser kan flytte i EU's favør. Eksempelvis er den gennemsnitlige eksporttold på animalske produkter i USA 2,4 procent, mens den i EU er 24,3 procent.

For mejeriprodukter er den gennemsnitlige eksporttold 19,2 procent i USA og 57,6 procent i EU. I en nøgtern forhandling om toldsatser har USA således meget at vinde, når det gælder markedsadgang til et højprismarked som det europæiske.

Tekniske Handelshindringer
De største barrierer på landbrugs- og fødevareområdet er de tekniske handelshindringer og SPS-området (plante, dyre- og menneskesundhedsmæssige område). Det gælder både inden for kød-, mejeri- og planteområdet.

De to kontinenters meget divergerende fortolkning og anvendelse af internationale regler og standarder - særligt på SPS-området - gør ofte samhandlen vanskelig. EU's holdning til fødevarepolitiske spørgsmål anses ofte som en stor udfordring af USA.

Blandt flere eksempler, der har skabt handelsmæssige problemer, kan nævnes den såkaldte hormonsag og EU's holdning til anvendelse af GMO samt kloning. Det er på disse områder, der kan gøres en forskel, hvis det fremadrettede arbejde skal styrkes til gavn for både EU og USA.