Hvidtfeldt går for vidt

Det nytter ikke noget, at vi i vores iver efter at gøre det bedre, kaster os hovedkulds ud i en ny regulering, før vi ved, hvor den skal målrettes hen, og hvilke virkemidler der egentlig virker.

Thyge Nygaard
DN

Af Thyge Nygaard
Agronom og landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening

I et interview i Altinget.dk 8. oktober fremfører viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt (LH), at en ny miljøregulering af landbruget kan gennemføres i løbet af 1-2 år. Enten er det mangel på viden om de faktiske forhold, eller så er det at stikke sine medlemmer blår i øjet.

Danmarks Naturfredningsforening er helt enig i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om, at der bør indføres en ny regulering af landbrugets næringsstoffer, og at den nuværende regulering ikke er i stand til at løse de problemer, vi fortsat har i forhold til vandmiljø og natur, og desuden er for dyr og ineffektiv.

Men det nytter ikke noget, at vi, i vores iver efter at gøre det bedre, kaster os hovedkulds ud i en ny regulering, før vi ved, hvor den skal målrettes hen, og hvilke virkemidler der egentlig virker.

Effekt
LH starter med at postulere, at den nuværende regulering af landbrugets forbrug af kvælstof ikke har haft den ønskede effekt. Spørgsmålet er dog, hvad den ønskede effekt var? Det har stået klart fra dag et, at de virkemidler, som er rullet ud gennem vandmiljøplanerne og Grøn Vækst, ikke ville være tilstrækkelige til at opnå den ønskede forbedring af vandmiljøet.

Evalueringen af Vandmiljøplan III viste klart, at landbruget slet ikke kom i mål i forhold til de reduktioner af kvælstofreguleringen, som de skulle. Samtidig er forskningen blevet bedre til at fastsætte det niveau, udledningen af næringsstoffer skal ned på, for at vi på sigt kan få et rent vandmiljø.

Man skal være overordentligt tonedøv og svagtseende for ikke at se og høre, at der fortsat udledes for mange næringsstoffer, og det stort set kun er Bornholm, som ikke skal reducere udledningen.

LH peger, nærmest per automatik, på, at der, hvor der så er problemer (læs: overalt), skal de løses med stenrev, plantning af ålegræs og minivådområder. Af de tre virkemidler er det kun minivådområder, som er bare nogenlunde dokumenteret. At få dokumenteret en effekt af stenrev og plantning af ålegræs ligger en del år ude i fremtiden, hvilket kolliderer med LH's postulat om, at vi kan have en ny regulering på plads i løbet af 1-2 år.

Minivådområder
Der er de seneste år sat en række projekter i gang med minivådområder, og de har en effekt. Men det er bare svært at få kvælstoffjernelsen op over 50 procent, og dertil kommer, at der er en række krav til opland og topografi, der skal opfyldes.

Det er derfor ikke et virkemiddel, der kritikløst kan bruges generelt, men kan højst supplere andre virkemidler. Et lille regnestykke for det vandopland, der hedder Lillebælt Jylland, viser, at selv om man plastrer hele oplandet til med minivådområder, er det ikke nok til at opfylde reduktionsmålet for oplandet.

Kortlægning
LH mener også, at det højst er 10 procent af landets areal, der skal kortlægges for følsomhed, og at det højst kan tage 1-2 år. Det er ikke, hvad den samlede danske ekspertise på området siger. Her er tidshorisonten måske helt op til 10 år.

Forskerne har ganske enkelt ikke tilstrækkelig viden til bare med nogenlunde sikkerhed at fastslå, hvilke arealer der er sårbare, og hvilke der er robuste.

Nulstilling af tab (?)
LH glider forbløffende let hen over den udfordring, der bliver for landbruget, når nogle vil vinde på ny regulering, og andre vil tabe. Han fabulerer lidt over ordene "nulstilling af tab" og det skal vist læses, som at samfundet atter må til lommerne for at rydde op efter landbrugets forurening.

Udtagning af jord
LH affejer udtagning af landbrugsjorder som et virkemiddel, der vil blive brugt i stor skala med henvisning til, at der er et af de allerdyreste virkemidler overhovedet.

Sandheden er nok i stedet, at Landbrug & Fødevarer er særdeles håndsky over for dette virkemiddel, da det vil berøre enkeltmedlemmer meget direkte, og den konfrontation ønsker man ikke.

Men Natur- og Landbrugskommissionen har udtag som et helt centralt punkt, dels som et effektivt virkemiddel til at nedbringe udledningen af næringsstoffer, dels for at give naturen mere plads og endelig som en del af løsningen på klimaområdet.

Og udtagning er et både effektivt og administererbart virkemiddel, og når man regner synergieffekter på natur og klima med, vil det faktisk på langt sigt blive et særdeles billigt virkemiddel.

I sin iver efter at protestere mod samtlige løsninger, der ikke lige gavner landmandens tegnebog, overser LH, at man ved jordfordeling i høj grad kan kompensere særligt hårdt ramte lodsejere med meget sårbar jord. Dertil kommer, at de sårbare jorder meget ofte har en marginal produktionsværdi, hvorved tabet for landmanden ved udtagning ofte vil være stærkt begrænset.

Der er behov for indsats
Det er interessant at høre landbrugets top nu nærmest pure afvise, at landbruget har et miljøproblem. Og LH er faktisk uenig med videnskaben i alt, både indsatsbehov, virkemidler og baselinediskussionen, selv om der på dette område faktisk er større videnskabelig konsensus end der omkring klimaforandringerne.

Der er mange faktorer, som påvirker vandmiljøet, men landbrugets bidrag er og bliver det største, både i Danmark og i EU.

Det skal vi have gjort noget ved - med eller uden landbruget som partner. Hvis interviewet med LH i Altinget.dk er et udtryk for landbrugets vilje og evne til at få ryddet op, så industrien kan komme i balance med naturgrundlaget, ser fremtiden sort ud.