Om  
Jan Mousing
Karen Hækkerup

Karen Hækkerup afløser midlertidigt Jan Mousing

Jan Mousing forlader direktørposten i landbrugets videnbaserede rådgivningsvirksomhed, SEGES P/S, hvorfor Karen Hækkerup for en periode både skal være administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer og i SEGES.

Sara Ridder

Jan Mousing, der har været administrerende direktør i SEGES siden 2011 forlader nu stillingen i landbrugets videnbaserede rådgivningsvirksomhed. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

For en periode bliver Karen Hækkerup indsat som ny direktør og vil i en periode være administrerende direktør i både Landbrug & Fødevarer og i SEGES. Den overordnede ledelse af SEGES vil blive varetaget af Karen Hækkerup som administrerende direktør og Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer, og bestyrelsesformand for SEGES.

Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, og Karen Hækkerup skal gennemføre organisatoriske ændringer og en analysefase med det formål at styrke og effektivisere det landmandsdrevne innovationsmiljø i og omkring SEGES, oplyses det i pressemeddelelsen.

”Jan Mousing har ydet en stor indsats til gavn for den samlede landbrug- og fødevareklynge. Jan Mousing har en stor del af æren for, at SEGES har opnået en central placering i både det regionale, det danske og det internationale videns- og innovationsmiljø. Desuden har Jan Mousing stået i spidsen for en række forandringsprocesser, som har gjort SEGES til en virksomhed båret af visioner og høj faglighed,” udtaler bestyrelsesformand i SEGES Lars Hvidtfeldt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Mousing

Administrerende direktør, Plantcarb Aps, adm. direktør, VPCIR biosciences aps, bestyrelsesformand, Healthycrop.world aps., ejer, Mousing Consulting
cand.med.vet. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1985), ph.d. i veterinær epidemiologi og økonomi (KVL. 1989)

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00