Af Andreas Weidinger (K)
Medlem af byrådet i Gentofte Kommune og fhv. formand for Konservativ Ungdom

Det skal være op til forældrene at bestemme, hvad deres børn spiser. Vi skal gøre op med Institutions-Danmark, hvor politikerne i deres godhedsiver tvinger centralt besluttede løsninger ned over de danske familier. Børnenes velvære og fremtid skal først og fremmest formes af forældrenes ønsker for deres børn.

Jeg bor i Gentofte, hvor forældrene generelt set arbejder hårdt og længe. Det er vigtigt, at kvaliteten af skolen er i top. Dels fordi forældrene kræver det, og dels fordi det ligger i en konservativ kommunes grund-DNA, at fagligheden skal være i centrum.

Nogen tror fejlagtigt, at den højeste kvalitet kommer gennem stærke centrale politikker, der sætter en klar retning. Intet kunne dog være mere forkert.

Nallerne væk
Min tilgang til skolemaden er, at jeg som lokalpolitiker skal holde nallerne væk fra, i godhedens navn, at tvinge en bestemt type mad ned i munden på børnene.

Tværtimod skal forældrene, hvis de ønsker det, aktivt arbejde sammen med barnets skole om at sikre den bedst mulige kost til sit barn. Jeg er ikke imod skolemad, hvis forældrene ønsker det, men i så fald må forældrene finde løsningen i fællesskab med den enkelte skole.

Min tilgang til skolemaden er, at jeg som lokalpolitiker skal holde nallerne væk fra, i godhedens navn, at tvinge en bestemt type mad ned i munden på børnene.  

Andreas Weidinger (K)

I Gentofte har vi et glimrende samarbejde mellem kommunen, skolerne og forældrebestyrelserne, der finder sine egne måder at føre forældre og politikeres ønsker ud i livet. Når det kommer til skolemaden, så er det den enkelte skoles ansvar i samarbejde med forældrebestyrelserne at fastlægge linjen for skolemaden.

Opgør med Institutions-Danmark
Mange politikere vil i ”den negative sociale arvs” navn anklage mig for ikke at tage hensyn til de svageste elever i skolen. Men hør nu her. Det kan vel ikke være rigtigt, at vi skal erstatte alle forældres eget ansvar med en kommunal institutions dogmer, fordi få elever ikke får den rigtige mad med. Det er at skyde gråspurve med kanoner.

I de meget få situationer, hvor enkelte forældre ikke magter opgaven, så må man finde en løsning lokalt. Det kan for eksempel være levering af mad til eleven med eller uden brugerbetaling afhængig af forældrenes indkomst.

Når vi har få borgere med problemer, så skal vi løse det dér, hvor problemet er. Vi skal ikke tage ansvaret fra alle for at hjælpe de få. Vi skal hjælpe de få, så gruppen som helhed styrkes.

Børnenes mad er ikke politikernes ansvar. Nogle skoler skal bevare madpakkerne, nogle skal have en kantine, mens andre skal have leveret kvalitetsmad udefra af specialiserede private leverandører. Det er ene og alene et spørgsmål mellem forældrene og den enkelte skole.

Vi skal have et opgør med Institutions-Danmark og sikre, at børnenes mad også i fremtiden er forældrenes ansvar.