Debat

Landbrug & Fødevarer: Valgkamp kan give for simple svar på svære problemstillinger

Hurtige klimaløsninger er ikke svaret på dansk landbrugs udfordringer. Det vil i stedet hæmme det grønne momentum, der er til inspiration over hele verden, skriver Niels Peter Nørring.

Det er et kraftigt forsimplet billede at foregive, at verdens klimaproblemer bliver løst ved at flytte arbejdspladser og produktion fra Danmark til udlandet, skriver Niels Peter Nørring.
Det er et kraftigt forsimplet billede at foregive, at verdens klimaproblemer bliver løst ved at flytte arbejdspladser og produktion fra Danmark til udlandet, skriver Niels Peter Nørring.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Niels Peter Nørring
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark skal som land nedbringe sit CO2e-udslip med 70 procent i 2030.

Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet, og ambitionen har mødt bred opbakning i befolkningen og i dansk erhvervsliv. Allerede inden politikerne besluttede sig for klimaloven, offentliggjorde vi vores klimavision, der sigter mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.

Der er sidenhen indgået en landbrugsaftale med et ambitiøst klimamål frem mod 2030. Der skal ikke herske tvivl om, at fødevareerhvervet tager den grønne omstilling alvorligt og ønsker at indfri klimamålsætningerne for vores erhverv.

Ligesom med aftalen om CO2-afgift for industrien er det vigtigt, at beslutningen på landbrugsområdet træffes på et solidt fagligt grundlag. Det kommer vi til at understrege kraftigt, fordi vi nu er på vej ind i en valgkamp.

Simple svar på svære problemstillinger

Vi kan lige så godt være ærlige. En valgkamp kan få politikerne til at levere simple svar på svære problemstillinger, og det vil hverken være fair over for erhvervet eller vælgerne.

For få uger siden foreslog Enhedslisten at nedlægge halvdelen af den animalske produktion. Problemet med den model er, at den er både dyr og dårlig og udtryk for klimanationalisme.

Ekspertgruppen, som netop nu regner på en model for landbrugets biologiske processor, har fået et klart og præcist opdrag, der skal vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU's landbrugsstøtte og en CO2e-afgift for sektoren eller en kombination af disse.

Temadebat

Skal landbruget pålægges en CO2-skat?
Skal landbruget pålægges en CO2-skat? En CO2-afgift på forskellige sektorer er en afgørende del af regeringen og aftaleparternes målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent. Det fremgår af aftalen om den grønne skattereform, som regeringen har indgået med Venstre, Konservative, Radikale og SF.

En af de mest omdiskuterede afgifter er afgiften på landbrugssektoren. For mens mange grønne organisationer er fortalere for en CO2-afgift, ser aktører i landbruget en potentiel CO2-afgift som noget, der "vil være altødelæggende og føre til en massiv reduktion i landbrugsproduktionen i Danmark", som det lyder Landbrug & Fødevarer.

Til efteråret skal ekspertgruppen vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for en CO2-afgift for landbrugssektoren. Ekspertgruppens afrapportering om en CO2-afgift på landbruget har ladet vente på sig, da analysen heraf er blevet skudt til den anden og endelige delrapport. 

I den forbindelse sætter Altinget Fødevarer i en kommende temadebat fokus på landbrugssektoren, når vi spørger en række aktører og eksperter:

Bør der indføres en CO2-afgift på landbruget? Hvorfor, hvorfor ikke? Hvordan bør en sådan CO2-afgift se ud? Bør en producentafgift på landbrugssektoren kombineres med andre afgifter såsom en forbrugerafgift på fødevarer? Og hvordan kan landbrugets drivhusgasudledninger alternativt reguleres, hvis det ikke skal være med en CO2-afgift?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Husk, at udfordringerne er globale

Det er værd at huske på, at klimaudfordringerne ikke stopper ved den danske grænse, og det skal vores løsninger heller ikke gøre. Hvis vi tænker i løsninger, der kan bruges i hele verden, kan vi sikre langt mere substantielle fremskridt end vores lille størrelse umiddelbart berettiger til. Vi er knap seks millioner mennesker, mens vores jord rummer snart otte milliarder.

Efterspørgslen på alle typer af fødevarer er stigende, fordi vi netop bliver flere mennesker på jorden, og fordi levestandarden flere steder stiger. Derfor er det vigtigt, at den globale fødevareproduktion er så klimaeffektiv som mulig.

Det får nogen til at sige, at vi skal lukke dele af den danske animalske produktion, fordi det alt andet lige udleder mere CO2 end planteproduktionen. Men det er et kraftigt forsimplet billede, hvis man foregiver, at verdens klimaproblemer bliver løst ved at flytte arbejdspladser og produktion fra Danmark til udlandet.

Det er et bredt flertal i Folketinget heldigvis enige i. Derfor blev landbrugsaftalen fra 2021 vedtaget af et historisk bredt flertal og dikterer udvikling af landbruget i Danmark fremfor en ineffektiv nedlukning.

Bindende klimamål

At omstille landbruget er både en stor og kompliceret opgave, for biologiske processer er naturlige og bliver påvirket af eksterne parametre som eksempelvis vejr og vind. Det er med andre ord noget lettere at regne på en lastbils klimaaftryk, end det er at gøre samme øvelse på en ko.

I dag efterspørges den danske fødevareklynges løsninger inden for klimavenlig og bæredygtig produktion over hele verden. Det momentum må politikerne ikke ødelægge

Niels Peter Nørring
Klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Det er altså ikke varm luft, når vi siger, at fødevare- og landbrugssektoren står med nogle helt særlige udfordringer i den grønne omstilling.

Men husk på, at vi fra politisk side allerede er pålagt klare og bindende mål. I landbrugsaftalen blev der stillet høje krav til landbruget mod 2030. Som den eneste sektor har landbruget et bindende klimamål i 2030 på 55 til 65 procent, svarende til mellem 6,1 til 8,0 millioner tons CO2e.

Nu er det afgørende, at vi har de økonomiske muskler til at kunne levere. Hver dag arbejder vi på at udvikle nye teknologier og ny viden, så vi kan mindske CO2e-udledningen. Der er udviklingstiltag som pyrolyse og fodertilsætningsstoffer. Vi arbejder med foderstoffet X, og vi forsker i klimaneutral gødning.

I dag efterspørges den danske fødevareklynges løsninger inden for klimavenlig og bæredygtig produktion over hele verden. Det momentum må politikerne ikke ødelægge ved at lukke vores erhverv ned frem for at udvikle det.

Der vil være pres på politikerne for at levere hurtige svar i en valgkamp, men af respekt for klimaet, vælgerne, erhvervet og den kompleksitet omstillingen rummer skal vi have respekt for den proces, som nu er sat i gang.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Peter Nørring

Klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer
cand.agro., ph.d. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)

0:000:00