Mange danskere misforstår datomærkning
Michael Hjøllund
JournalistDer er fastsat to former for holdbarhedsmærkning: "sidste anvendelsesdato" og "mindst holdbar til".
1) "Sidste anvendelsesdato" anvendes på fødevarer, som er meget let fordærvelige, og som derfor efter en kort periode kan udgøre en umiddelbar risiko for menneskers sundhed.
2) "Mindst holdbar til"/"mindst holdbar til og med" er den dato, hvortil producenten indestår for, at fødevaren har den rette kvalitet.
En fødevare, som mærkes med "sidste anvendelsesdato", forventes som udgangspunkt at blive sundhedsskadelig efter denne dato.
Mærkning af en fødevare med "mindst holdbar til" betyder ikke, at fødevaren forventes at blive sundhedsskadelig efter denne dato.
Denne holdbarhedsmærkning er udtryk for, hvor længe fødevaren har den rette kvalitet. En fødevare mærket med denne holdbarhedsmærkning må derfor ikke gå hen og blive sundhedsskadelig ved udløb af denne dato.
Nej, svarer 46 procent af danskerne i en undersøgelse fra EU's eurobarometer, mens marginalt flere, 47 procent, svarer ja til spørgsmålet.
Mærket "mindst holdbar til" er dog ifølge Fødevarestyrelsens vejledning blot udtryk for, hvor længe en vare som minimum kan holde sig. Er du bange for fordærvet mad, er det mærket "sidste anvendelsesdato", du skal være særlig opmærksom på.
Danskernes delte holdning overrasker dog ikke Selina Juul, stifter af organisationen Stop Spild Af Mad.
Udvalgte resultater fra eurobarometer
Spørgsmål: Tror du, at det er ufarligt at indtage fødevareprodukter efter "mindst holdbar til"-datoen på produktetiketten?
| Ja | Nej | Ved ikke | |
| Sverige | 81 % | 16 % | 3 % |
| Finland | 75 % | 20 % | 5 % |
| Holland | 73 % | 25 % | 2 % |
| Danmark | 47 % | 46 % | 7 % |
| EU 27 | 51 % | 45 % | 4 % |
Fødevarer
