Af Jørn Dohrmann
MEP for Dansk Folkeparti og formand for EFTA-delegationen

I Norge har politikerne i årevis lagt en toldring rundt omkring landet. En af årsagerne er, at det norske landbrug ville have meget vanskeligt ved at konkurrere uden toldmure, og at Norge på landbrugsområdet kører deres egne støtteordninger, der – om muligt – er endnu mere absurde end EU's landbrugsstøtte.

Det betyder, at dansk ost og danske blomster er belagt med en voldsom told, og det samme er andre landbrugsprodukter fra Danmark og EU. Men nu er det nok, og jeg har overfor den norske ambassadør meget tydeligt anmodet om, at nordmændene tager initiativ til en afvikling af tolden. Ellers må EU svare igen med straftold på norske produkter.

Tårnhøje toldsatser
Sagen er, at Norge gerne vil nyde godt af samhandel med de øvrige EU-lande, men handel er altså noget, der i den virkelige verden går begge veje. Vi vil i Danmark jo også gerne eksportere vores produkter til Norge, men det har nordmændene gjort alt for at forhindre. For eksempel er danske eksportører udsat for et helt vanvittigt bureaukrati og tårnhøje toldsatser fra norsk side.

Netop EFTA-delegationen er et af redskaberne til at løse problemet gennem forhandlinger med Norge, men hvis det i længden viser sig at være umuligt at bringe nordmændene til at forstå, at EU mener det alvorligt, så må man tage andre midler i brug, og det vil være at sætte en kæp i hjulet på den norske eksport – eksempelvis af fisk.

Nu er det nok, og jeg har overfor den norske ambassadør meget tydeligt anmodet om, at nordmændene tager initiativ til en afvikling af tolden. Ellers må EU svare igen med straftold på norske produkter.

Jørn Dohrmann (DF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Fint med støtte
Nordmændene vil gerne have adgang til det europæiske marked, og det kan jeg godt forstå. Men så må nordmændene også forstå, at de ikke kan lukke sig inde i en osteklokke bestående af toldmure, der for eksempel belægger danske kødprodukter med op til 120 kroner pr. kilo i told. Så må vi svare igen med samme mønt, og det synes jeg i grunden er rigtigt ærgerligt, fordi ingen gennem historien har haft noget ud af toldmure, der forhindrede frihandel. Det viser historien med al tydelighed.

Og noget er jo skævt, når nordmændene har en voldsom grænsehandel – ikke mindst i Sverige, hvor der ved grænsen til Norge ligger store indkøbscentre som perler på en snor, men hvor nordmændene meget let kan gøre sig skyldige i smugleri, fordi der er ganske snævre rammer for værdien af den mængde varer, de toldfrit må importere fra et EU-land. Jeg er derfor overbevist om, at den almindelige norske forbruger bakker op om, at Norge ikke har noget ud af de høje toldsatser.

En væsentlig pointe er, at Norge må have alle de støtteordninger, de ønsker, men at det ikke må gå ud over samhandlen med EU. Om Norge ønsker at hjælpe deres landmænd gennem støtteordninger, er helt deres egen sag. Men på markedspladsen må vi være ligestillede. Derfor er det mit håb, at et fortsat pres vil kunne løse problemet til alles fordel.