Økologiforhandlinger i EU lider nyt knæk

FORLIS: Forhandlingerne om en ny økologiforordning fik mandag et alvorligt tilbageslag, da ministerrådet afviste et nyt forhandlingsmandat til Malta. Fra dansk side mødes nederlaget med en vis lettelse.

Økologiske interessenter må have det med økologiforordningen, som mange andre har det med den farverige Rubiks terning, også kaldet professorterningen.

For ligesom målet om seks ensfarvede sider synes langt væk, uanset hvor meget man drejer på terningen, lige så svært kan det synes at nå målet om en ny økologiforordning, uanset hvor meget EU skruer på indholdet i deres forhandlinger.

Nu er det blevet Maltas tur til at sande, at de næppe får vedtaget en ny økologiforordning under deres formandskab i EU's ministerråd.

Mandag afviste hele 17 medlemslande nemlig at godtage Maltas udspil til et nyt mandat til at forhandle deres forslag til en økologiforordning igennem med Kommissionen og Parlamentet.

Lettelse og irritation på samme tid
Der var ellers op til rådsmødet skabt en vis politisk hype om, at det denne gang var knald eller fald for at lande en aftale, og at udsigterne var gode, da parterne havde fundet hinanden på store dele af forordningen.

Parlamentets ordfører og chefforhandler på området, Martin Häusling, var da også svært utilfreds med rådets beslutning, kaldte det et chok for mange og appellerede EU-landene til at sætte sig tilbage til forhandlingsbordet for at stoppe det limbo, som nu har eksisteret i flere år.

I Danmark mødes forkastelsen af forslaget med blandede følelser.

“Først følte jeg en lille lettelse over, at de i hvert fald ikke blev enige om det mandat, der var lagt frem, men den næste følelse var irritation over, at det her ikke kan lykkes at lande, fordi der er brugt så utrolig mange ressourcer på det,” siger Lars Holdensen, chefkonsulent i økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

Irritationen og frustrationen skyldes også, at en række andre uafklarede forhold for økologierhvervet afventer landingen af økologiforordningen.

“Vi står faktisk lidt i stampe på grund af det her,” pointerer Lars Holdensen.

Uspiselig for Danmark
Landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening Sybille Kyed glæder sig først og fremmest over, at Malta ikke kom igennem med forslaget.

“Hele udgangspunktet har været elendigt. Man er startet ud med et meget dårligt forslag, man har skullet reparere på, og samtidigt har man gerne villet indføre nogle konkrete ændringer, der har været svære og kontroversielle at lande,” siger Sybille Kyed.

Var det kommet til en afstemning om det maltesiske forslag, så håbede Økologisk Landsforening da også, at Danmark ville stemme imod.

Set fra dansk side var udfordringen med det seneste forslag blandt andet, at der var kommet nye ændringer, hvor kravet til størrelsen på hønsehuse var blevet skærpede. Samtidigt var der også nye krav til farvande for linemuslingeproduktion, som i realiteten kunne betyde, at man måtte lukke den danske produktion.

“Det kommer lidt an på tolkningen af de ting, der lå i forslaget, men det så ud til at kunne betyde, at halvdelen af vores økologiske tomatproduktion, 90 procent af vores økologiske muslingeproduktion og hele vores ægproduktion ville blive alvorligt påvirket af de her forslag,” forklarer Lars Holdensen og tilføjer:

“Det er klart, at de her ting ville vi ikke kunne holde til og derfor ikke bakke op om,” siger han.

Pesticider splitter landene
Forhandlingerne om økologiforordningen har generelt været præget af, at der hele tiden landede nye uspiselige hjørner for de enkelte medlemslande, så når nogle nye lande endelig sagde ja til at bakke op, så trak andre lande deres støtte tilbage.

Samtidigt har der været enkelte store knaster, som det tilsyneladende er vedblevet ikke at kunne finde en løsning på. En af de helt store udfordringer har her været spørgsmålet om grænseværdier for pesticider. Uenigheden er gået på, om der skulle være en nultolerance i forhold til slutproduktet eller en tilladt grænseværdi for en vis mængde pesticider.

Her har den danske holdning været blandt de mere pragmatiske, at økologiske landmænd ikke kan lægges til last, hvis vindforhold er skyld i en forurening af produktionen, når nabolandmanden sprøjter sin mark.

Hvad så nu?
Forhandlinger om en ny økologiforordning har nu pågået i flere år. Foruden Malta har også lande som Luxembourg, Holland og Slovakiet måtte opgive at lande en aftale. Det 18. trilogmøde skulle have fundet sted onsdag, men måtte altså aflyses i sidste øjeblik, da en overraskende stor andel af medlemslandene afviste at bakke op om et nyt mandat til Malta.

Landbrug & Fødevarer hælder til, at man nu får lukket de dele af forordningen, som man er enige om, og tager en forhandling om de resterende udeståender efterfølgende.

Økologisk Landsforening hælder først og fremmest til, at man starter helt forfra.

“Jeg tror simpelthen, de vil gøre sig selv en tjeneste ved at bide i det sure æble og så lave en ny start. Men den erkendelse er åbenbart svær at komme til,” siger Sybille Kyed.

Parlamentets ordfører Martin Häusling forsøger i hvert fald at lægge fornyet pres på at genoptage forhandlingerne. Og det forlyder da også, at man endnu ikke er villig til at kaste håndklædet helt i ringen. Det selv om Kommissionen flere gange har truet med at trække forslaget, hvis der ikke snart blev opnået enighed.

Forventningen er, at fremtiden for forslaget skal drøftes på det kommende rådsmøde 12. juni.

Forrige artikel Få flytter med styrelse til Sønderjylland Få flytter med styrelse til Sønderjylland Næste artikel Nye tal: Danmarks klimamål bliver dyrere at nå Nye tal: Danmarks klimamål bliver dyrere at nå