ØL roser radikal GMO-kritik

GENSPLEJSNING: Økologisk Landsforening roser Radikale Venstre for kritikken af EFSA's kontrol med GM-afgrøder. EFSA's GMO-kontrol er nemlig dybt utilstrækkelig, mener foreningens direktør Paul Holmbeck.

Vi mener, at der er andre planteforædlingsteknikker, der nu er ved at være lige så hurtige, som gensplejsning. Derfor mener vi ikke, det er nødvendigt at bruge gensplejsning til at udvikle nye gode afgrøder. Og hvis det ikke er nødvendigt, er det ikke det værd at løbe de risici, som er forbundet med GMO i forhold til sundhed og natur

Paul Holmbeck
Direktør, Økologisk Landsforening
Det er positivt, at den radikale miljøordfører Lone Loklindt nu vil have miljøminister Ida Auken (SF) til at sætte skub i en reform af EU's fødevaresikkerhedsautoritet EFSA. Det mener Økologisk Landsforening, som uddeler roserne, efter Lone Loklindt i sidste uge kaldte EFSA's kontrol af GMO'er for både mangelfuld og overfladisk.

"Det er på tide, at der bliver taget hånd om problemet med overfladiske forsøg og manglende uvildig risikoforskning i nye GMO'er. De Radikale fortjener ros for modet til at bringe emnet på banen under det danske formandskab," lyder det fra Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck.

Det er EFSA, der vurderer de potentielle risici ved GMO-afgrøder. Men ifølge direktøren for Økologisk Landsforening betyder både medarbejdere, der løbende bytter jobs på kryds og tværs af myndigheder og GMO-industrien, og overfladiske undersøgelser altså, at disse vurderinger ikke er gode nok.

"EFSA's vurderinger er grundlaget for al godkendelse af gensplejsede afgrøder i EU, men kontrollen er utilstrækkelig på flere måder. Det betyder, at fundamentet for godkendelse af GMO er råddent," siger han.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00