Organisationer opfordrer til kaloriemærkning i madkæder
OPLYSNING: Diabetesforeningen, Forbrugerrådet Tænk, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse har lavet anbefalinger for fastfoodkæder og andre til at oplyse om energiindholdet på menutavler. HORESTA vil ikke generelt anbefale sine virksomheder at kaloriemærke maden.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørVi har et kæmpe problem med overvægt, og vi kan se, at udespisning stiger. Ganske vist er det ikke udespisningen alene, der gør danskerne tykke, men forbrugerne kan ikke tage ansvaret for det, de putter i munden, hvis det eneste de i købsøjeblikket får oplyst er et navn og en pris.
Susanne Tøttenborg
Seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse og tovholder på anbefalingerne om kaloriemærkning
Den nye vejledning kan bruges af dem, der synes, det giver mening at oplyse om kalorieindholdet, men vi vil ikke generelt anbefale, at man kaloriemærker maden, fordi vi simpelthen ikke mener, at de eventuelle effekter står mål med de ressourcer, som virksomhederne vil skulle bruge.
Tine Skriver
Fødevarechef i HORESTA
Hvis du træder ind på McDonalds i Sydney eller andre byer i delstaten New South Wales i Australien, bliver du samtidigt med pris oplyst om antallet af kilojoules på burgermenuerne.
I 2011 gjorde Australiens største delstat det ved lov obligatorisk at indføre kaloriemærkning i en kamp mod overvægt. USA har gjort det samme, mens England og Irland har indført det som en frivillig ordning.
Nu opfordrer fire danske organisationer til frivilligt at indføre en lignende ordning i Danmark. Opfordringen kommer fra Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet Tænk. De har sammen udarbejdet anbefalinger og en vejledning til at angive energiindhold på menutavler, hyldeforkanter og andre skiltninger.
Anbefalingerne om kaloriemærkning
1. Mad- og drikkevarer omfattet af anbefalingerne
Anbefalingerne omfatter angivelse af energiindholdet i alle standardiserede, ikke-færdigpakkede mad- og drikkevarer, der sælges over disk eller i situationer, hvor der foregår en forarbejdning og/eller betjening i forbindelse med salget. Med standardiseret menes mad- og drikkevarer, som er reproducerbare, således at det faktiske energiindhold svarer til det angivne inden for de tilladte tolerancer.
2. Virksomheder omfattet af anbefalingerne
Anbefalingerne er udarbejdet til konceptstyrede kæder, som sælger eller serverer mad- og drikkevarer, som er omfattet af beskrivelsen i punkt 1.
3. Energiindholdet angives i kJ og kcal
Energiindholdet skal angives både i kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal) objektivt og på en ikke-anprisende måde
4. Energiindholdet angives per salgsenhed
Energiindholdet angives for den salgsenhed, som er afbilledet/beskrevet og prissat, for at gøre det så let som muligt for forbrugerne at aflæse energiindholdet.
5. Energiindholdet angives læsbart, der hvor købsbeslutning træffes (point-of-choice)
Point-of-choice er det sted, hvor kunderne træffer beslutning om køb af mad- og drikkevarer, typisk hvor udvalg og priser markedsføres. Energiindholdet angives læsbart sammen med prisen.
6. Referenceværdien for et gennemsnitligt, dagligt energiindtag angives også
Referenceværdien for en gennemsnitspersons daglige energiindtag - 8.400 kJ/2.000 kcal - angives læsbart ved bestillingsstederne for at sikre, at energiangivelsen giver kcal mening for forbrugerne.
7. Det angivne energiindhold skal være retvisende
Energiindholdet skal angives for den færdigtilberedte mad- eller drikkevare. Det angivne energiindhold skal være retvisende samt være i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Fødevarer
