Radikalt nej til superministerium: "Man kan ikke omorganisere sig grøn"
INDRETNING: En ambitiøs miljø- og klimapolitik sikres bedst med stærke fagministerier og grønne politikere i regeringstoppen, mener Radikale. Partiet vil derfor ikke presse på for et grønt superministerium, hvis magten skifter ved valget.
Anders Redder
JournalistDet er bedre at have et hold af ministre, som kan løfte deres egen dagsorden under en fælles, klar retning.
Ida Auken (R), miljø- og klimaordfører
Frøet er sået i rød blok, og ideen er spiret, som valget har nærmet sig.
Hvis magten skifter, skal der sættes turbo på den grønne dagsorden med et grønt superministerium, der samler miljø-, klima- og energipolitik under samme paraply.
Det er i hvert fald ønsket fra SF, Alternativet og Enhedslisten, har Altinget tidligere kunnet berette.
Sådan er de grønne ministerier indrettet i dag
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet blev oprettet i 2007 som Klima- og Energiministeriet ved omlægning af ressortområder fra Miljøministeriet og energiområdet fra Transport- og Energiministeriet.
Et af ministeriets første større opgaver var at tilrettelægge FN klimatopmødet COP15 i København. Første klima- og energiminister blev den daværende miljøminister Connie Hedegaard (K).
Miljøministeriet blev oprindelig etableret i 1971 som Ministeriet for Forureningsbekæmpelse og skiftede to år senere navn til Miljøministeriet.
Fødevareministeriet har rødder tilbage til Landbrugsministeriet, der blev oprettet i 1896. Landbrugsministeriet blev senere lagt sammen med Fiskeriministeriet og i 1997 blev Fødevareministeriet skabt gennem yderligere omstruktureringer.
I dag er Miljø- og Fødevareministeriet slået sammen til et ministerium.
Kilder: Den Store Danske og mfvm.dk