Risbjerg: Oppositionen overhaler VKO
Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at alt er tabt for regeringen.
Søren Risbjerg Thomsen
Professor, Aarhus Universitet
Af Søren Risbjerg Thomsen
Professor, Altingets valgekspert
Med såvel indenrigspolitiske problemer på grund af sagen med garantien for kræftpatienter, som udenrigspolitiske problemer på grund af voldshandlingerne i Irak, fortsætter tilbagegangen i gennemsnittet af meningsmålinger for regeringens ledende parti, Venstre, denne gang med en tilbagegang fra 27,0 til 26,0 procent fra oktober til november 2006.
Det andet regeringsparti, Konservative, samt regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, synes mindre berørt af disse problemer. K har i forhold til oktober en mindre tilbagegang fra 10,0 til 9,8, og DF har en mindre fremgang fra 12,5 til 12,6.