Rød blok kalder Esben Lunde i samråd om kemi-vagthund
SAMRÅD: En samlet rød blok indkalder nu miljøministeren til samråd om nedlæggelsen af Forbrugerrådet Tænk Kemi. De vil vide, hvordan regeringen vil udfylde kemi-vagthundens rolle i fremtiden.
Amalie Bjerre Christensen
Market Analyst- Hvilke konsekvenser vil det få
for forbrugeroplysning om kemi i hverdagsprodukter, hvis
Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke får forlænget deres bevilling på
finansloven, og hvem skal i så fald hjælpe forbrugerne med at undgå
problematiske kemikalier, når ministeren selv medgiver, at
reguleringen ikke er god nok?
- Ministeren bedes redegøre for, på hvilken baggrund han
finder Miljøstyrelsens forbrugeroplysning tilstrækkelig?
- Hvilke hensyn ligger til grund
for regeringens beslutning om ikke at forlænge bevillingen
for Forbrugerrådet Tænk Kemi, herunder set i lyset af, at
eksempelvis kemi-luppen er meget populær blandt danskerne?
- Hvordan forholder ministeren
sig til kritikken fra Forbrugerrådets formand Anja Philip, der
udtaler: ”Det er fuldstændig ubegribeligt, at regeringen vil lade
forbrugerne helt i stikken. Forskere, myndigheder og politikere er
enige om, at reguleringen af kemikalier ikke er god nok i dag”.
- Hvordan hænger nedskæringer
på kemikalieområdet sammen med ”Aftale om ny kemikalieindsats
2014-2017”, hvor der lægges vægt på, at Danmark skal spille en
toneangivende rolle på kemiområdet og sikre ambitiøs regulering og
tydelig og troværdig information og øget viden om kemikalier i
forbrugerprodukter?
- Hvad kan ministeren fortælle om regeringens ambitioner på kemiområdet i årene efter 2017, hvor en ny kemiindsats skal aftales?
Partierne i rød blok indkalder miljøminister, Esben Lunde Larsen, til samråd om nedlæggelsen af Forbrugerrådet Tænk Kemi.
Samrådsindkaldelsen sker, efter Altinget forleden kunne berette, at regeringen ikke afsætter midler til at forlænge Forbrugerrådet Tænk Kemis bevilling i finanslovsudspillet for næste år.
”Vi har ikke kunnet få en begrundelse fra ministeren på, hvorfor bevillingen til Tænk Kemi ikke forlænges. Der kommer til at være et tomrum i forbrugeroplysningen, som ikke vil kunne udfyldes af andre, som det ser ud nu. Derfor kalder vi ministeren i samråd om regeringens manglende ambitioner,” siger Lea Wermelin (S).