Tænketank: Familielandbrug er mere bæredygtige

KORT NYT: En ny undersøgelse fra den amerikanske tænketank Food Tank viser, at små familielandbrug er bedre til bæredygtig produktion. Dansk landbrugssociolog fremhæver evnen til at tænke langsigtet.
Foto: Colourbox

I gamle dage sagde man: At udpine jorden giver fattige børn. Familiebruget havde i højere grad et langsigtet perspektiv på landbrug end industrilandbruget, der i højere grad er styret efter de kortsigtede hensyn til at forrente den investerede kapital end efter at forvalte naturgrundlaget.

Egon Noe
Landbrugssociolog og lektor i jordbrugsproduktion

Rapporten fra Food Tank viser, at de små landbrug er bedre til at plante forskellige afgrøder, dermed udpiner de ikke jorden. Den danske landbrugssociolog og lektor i jordbrugsproduktion Egon Noe mener, det skyldes de små landbrugs mulighed for at tænke langsigtet.

"I gamle dage sagde man: At udpine jorden giver fattige børn. Familiebruget havde i højere grad et langsigtet perspektiv på landbrug end industrilandbruget, der i højere grad er styret efter de kortsigtede hensyn til at forrente den investerede kapital end efter at forvalte naturgrundlaget," siger Egon Noe til Foodculture. 

Når de danske landbrug specialiserer sig, går det ud over muligheden for bæredygtighed. En naturlig konsekvens af specialiseringen er ifølge Egon Noe, at det går ud over jordens frugtbarhed.

0:000:00