Teknologiske fødevarer er en pragmatisk løsning

Højteknologiske fødevarer kan være med til at forebygge de livsstilssygdomme, mange mennesker får gennem usund levevis og kost. Det var forskningsdirektør i Chr. Hansen Holding Peter Olesens holdning til konference på Christiansborg onsdag om fremtidens fødevarer.
Lars Igum Rasmussen

Jeg har en meget pragmatisk forståelse for, hvad folk spiser. For vi har både sunde og fornuftige fødevare. Og sunde og fornuftige anbefalinger om kost og livsstil. Alligevel er der mange, der ikke spiser, som de bør. Hvorfor skal vi så ikke udvikle fødevarer, der råder bod på dette. Jeg ser teknologien som en slags forebyggelse.

Peter Olesen
Forskningsdirektør hos Chr. Hansen
Berigede fødevarer ved hjælp af bioteknologi, nanoteknologi og andre avancerede teknologiske produktionsmetoder bør undgås.

Det er en symptombehandling af forkert ernæring, manglende motion, usund levevis og stillesiddende arbejde. Ikke løsningen. Denne holdning er en ubredt opfattelse i befolkningen, og holdningen var også rigt repræsenteret på onsdagens konference, som BioForum og Teknologirådet afholdt i Landstingssalen på Christiansborg.

Men ikke hos forskningsdirektør i Chr. Hansen A/S, Peter Olesen. Han har i stedet indtaget det pragmatiske ståsted – når nu danskere på trods af al viden om det modsatte spiser usundt og dermed opnår følgesygdomme til deres livsstil, der koster staten millioner af skattekroner, hvorfor så ikke bruge de teknologier, der er til rådighed, så sunde fødevare kan forebygge disse problemer:

”Jeg har en meget pragmatisk forståelse for, hvad folk spiser. For vi har både sunde og fornuftige fødevare. Og sunde og fornuftige anbefalinger om kost og livsstil. Alligevel er der mange, der ikke spiser, som de bør. Hvorfor skal vi så ikke udvikle fødevarer, der råder bod på dette. Jeg ser teknologien som en slags forebyggelse,” sagde Peter Olesen.

0:000:00