Ingen bortvisningssag: Sandheden om DTU og professor Birgitte K. Ahring

Af Birgitte K. Ahring
Professor i mikrobiologi

DTU meddelte mig skriftligt tirsdag den 4. marts, at jeg var blevet fritstillet, men DTU's ledelse - herunder direktør Lars Pallesen, prorektor Knut Conradsen og Institutdirektør Ole Filtenborg - har ikke trukket deres ærekrænkende udtalelser om bortvisning til bl.a. medarbejdere og bladet Ingeniøren tilbage. Derfor overvejer jeg sammen med min advokat eventuelle retslige skridt mod DTU.

DTU's håndtering af denne sag bør i øvrigt rejse meget principielle spørgsmål omkring de ledelsesmæssige kompetencer på Danmarks største tekniske universitet. Her er den ultrakorte gennemgang af sagens substans:

I starten af 2007 blev det besluttet at fusionere Risø og DTU. Igennem hele 2007 (og i 2008) har jeg adskillige gange forsøgt - men forgæves - at få en afklaring omkring de fremtidige organisatoriske og ledelsesmæssige forhold omkring bioenergiområdet, som var udpeget til at indgå i fusionen.

Kort før jul fik jeg og mine 48 medarbejdere og studerende i BioScience & Technology på DTU besked om, at vi var flyttet til Risø - nu Risø-DTU - og slået sammen med en afdeling med seks medarbejdere på Risø indenfor samme felt samt en række andre forskere. I alt blev vi ca. 100 medarbejdere, og hvor faglederen skulle være en Risø-medarbejder; som ikke arbejder med bioenergi. På baggrund af de internationalt særdeles anerkendte resultater. jeg og min afdeling har præsteret de seneste år, kunne jeg ikke acceptere denne degradering, og jeg meddelte de ansvarlige, at jeg havde adskillige tilbud fra førende universiteter i verden.

Gennem januar og februar 2008 havde jeg aftalt forskellige møder med DTU's ledelse med det formål at finde en løsning - møderne blev gang på gang uden grund aflyst af ledelsen. Det seneste møde jeg havde taget initiativ til var onsdag den 27. februar 2008, som igen uden begrundelse blevaflyst af ledelsen samme dag. Herefter anså jeg yderligere forsøg på dialog for nytteløs, og skrev samme aften kontrakt med Washington State University, hvor jeg skal være direktør for et stort forskningssamarbejde om bioprodukter mellem universitetet og den amerikanske energistyrelses laboratorium PNNL.

Torsdag den 28. februar om eftermiddagen blev jeg tilbudt ledelsen af de fusionerede aktiviteter mellem DTU og Risø. Det var et døgn for sent.

Mandag den 3. marts kl. 10 deltog jeg sammen med min advokat i et møde med prorektor Knut Conradsen, DTU og universitetsdirektør Claus Nielsen. Mødet varede to timer, og her diskuterede vi på min foranledning de mulige samarbejdsrelationer frem til min ansættelse i USA den 15. august i år. Jeg var naturligvis indstillet på at gennemføre en helt igennem professionel afleveringsforretning.

Mødet den 3. marts var en ren skueproces, idet rektor Lars Pallesen mens mødet endnu var i gang, udtalte til bladet Ingeniøren at jeg var blevet bortvist.

Kort tid efter mødet mandag formiddag informerede DTU's ledelse medarbejdere og studerende i min afdeling, at jeg var bortvist på trods af, at DTU endnu ikke havde givet mig en skriftlig begrundelse og mulighed for svar, som lovgivningen foreskriver. Mine rettigheder er således groft krænket.

Den 4. marts modtog jeg for første gang noget skriftligt fra DTU. Af brevet fremgår det, at jeg er fritstillet, begrundet i tre forhold.

DTU: "Din gentagne vægring om at deltage i møde fredag den 29. februar, uagtet at det blev dig pålagt af såvel direktør Henrik Bindslev som prorektor Knut Conradsen."

Kommentar: Mødet blev indkaldt med et par timers varsel. Jeg havde andre aftaler, der umuliggjorde dette møde, som så i stedet blev holdt mandag den 3. marts. I øvrigt besynderligt, at DTU hæfter sig ved aflysningen af et møde i betragtning af, hvor mange gange jeg i 2007 forgæves anmodede om møder omkring fusionen med Risø.

DTU: "Dit engagement med og din ansættelse ved Washington State University".

Kommentar: Det har aldrig været et problem for DTU, at jeg sideløbende har været ansat ved UCLA, og hvis DTU havde kendt sin besøgelsestid havde jeg fortsat været ansat her.

DTU: "Afhentning - uden orientering af institutdirektøren - af genstande i frysere i bygning 227, herunder tømning af den opretstående fryser. Det er efterfølgende oplyst via mail, at det alene drejer sig om Biogasols patenterede produktionsstammer."

Kommentar: Spin-off virksomheden BioGasol har lejet lokaler og fryserkapacitet på DTU. Lørdag den 1.marts blev medarbejdere i BioGasol opmærksom på, at DTU havde opstillet vagter ved fryserne i bygning 227, hvor BioGasol, opbevarede de patenterede mikroorganismer, der er virksomhedens ejendom og helt afgørende for det nuværende og fremtidige arbejde. Den omstændighed, at DTU havde placeret vagter ved fryseren var helt usædvanlig og derfor åben for mange fortolkningsmuligheder. Selskabets advokat anbefalede, at BioGasol fjernede sine mikroorganismer fra DTU til en fryser ejet og kontrolleret af BioGasol selv. Det skete den 1. marts med accept af vagten. På mødet med prorektor Knut Conradsen mandag den 3. marts tilbød vi at udlevere liste med angivelse af det materiale, BioGasol havde flyttet. Dette tilbud afviste Knut Conradsen. Det er derfor helt urimeligt at bruge dette forhold som en begrundelse for en fritstilling. Realiteterne er jo, at DTU sætter vagt ved fryseren uden at orientere BioGasol.

Konklusion
Jeg har haft 22 fantastiske år på DTU. Jeg mener i al beskedenhed, at jeg sammen med en gruppe af utroligt dedikerede medarbejdere har skabt resultater inden for biobrændsel, som har vakt genlyd langt ud over Danmarks grænser, og som har betydet stor prestige for DTU og dermed fuldt ud har levet op til DTU's ofte citerede udtalelser om at gør DTU til et elitært universitet.

Jeg var meget gerne forblevet på DTU. Det skulle ikke være sådan, og jeg har fået optimale rammer og vilkår i USA, samtidig med at jeg kan fortsætte mine aktiviteter i BioGasol i Danmark i et tæt samarbejde med mine mange samarbejdspartnere i de danske universitetsmiljøer. Men jeg er bekymret for de vilkår som mine medarbejdere og studerende er efterladt i med en ledelse, der har afsløret så fatale brist - ikke alene ledelsesmæssigt, men også moralsk.